At sikre evidensbaseret og systematisk behandling, observation og pleje af voksne patienter med erysipelas.
Læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i alle kliniske afdelinger.
Overfladisk og afgrænset relativ akut indsættende hudinfektion, som regel forårsaget af streptococcus hæmolyticus gruppe A. Tilfælde af gruppe B, C og G streptokokker eller Staphylococcus aureus ses som sjældnere årsager. Indgangsporten for hudinfektionen er ofte småfissurer og sår på crus, men kan især for streptokokinfektioner være umulig at finde. Hudinfektionen udvikler og breder sig hurtigt i huden. Kan udvikle sig til bulløs erysipelas.
Forekomst
Hyppigt forekommende tilstand, specielt hos ældre personer, personer med venøs insufficiens og kroniske underekstremitets ødemer, lymfødem, og ved kompliceret type 2 diabetes. Recidiv ses hyppigt og ofte i samme region som tidligere.
Symptomer
Infektionen kan i princippet angribe huden overalt på kroppen, men er oftest lokaliseret til crurae (75 %).
Diagnostik
Differentialdiagnoser
Behandling
IV-behandling under indlæggelse:
Penicillin 1 MIE x 4 iv dgl. og Flucloxacillin/Dicloxacillin 1 g x 4 iv dgl.
Dicloxacillin skal anvendes ved mistanke om eller bekræftet staph. aureus infektion. Mistanke om staph. aureus infektion ved indgangsport fra abscess eller inficeret sår.
Ved mistanke om cellulitis/dybere hudinfektion:
Penicillin 2 MIE x 4 iv dgl. og Flucloxacillin/Dicloxacillin 1 g x 4 iv dgl.
Ved penicillinallergi:
Cefuroxim 1,5 g x 3, iv, evt. øget efter vægt
Ved nedsat nyrefunktion skal dosisreduktion overvejes.
Ved overvægtige
Dosering af penicillin øges i henhold til nedenstående skema fra ”Antibiotika - dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer - håndbog”:
Vægt 50-80 kg normal dosering
Vægt 80-100 kg 125 % af normal dosering
Vægt 100-120 kg 150 % af normal dosering
Vægt 120-150 kg 200 % af normal dosering
Vægt over 150 kg individuelle hensyn
Behandlingen justeres efter dyrkningssvar. Typisk varighed for i.v. behandling er 5 døgn i ukomplicerede tilfælde, ofte efterfulgt af peroral behandling i 2 uger. Overgang fra iv til peroral behandling afhænger af det kliniske respons.
I komplicerede tilfælde skal mikrobiologisk vagthavende kontaktes
Ved mindste mistanke om nekrotiserende fasciitis:
Akut tilsyn fra ortopædkirurg
Akut konference med mikrobiolog
Vejledende kriterier for behandlingsvarighed:
Recidiverende erysipelas i samme hudområde
Supplerende behandling
Kompressionsbehandling
Lægen sikrer sig at der ikke er tegn på svær arteriel insufficiens, og ordinerer kompressionsbehandling.
Hos patienter med en palpabel fodpuls eller et tåtryk over 80 mmHg kan der frit anvendes kompressionsbehandling. Ved arteriel insufficiens (0,5-0,8 mmHg) kan der anvendes kompression evt. med reduceret tryk og svær insufficiens (< 0,5 mmHg) anvendes der udelukkende kompression med reduceret tryk eller IPC/Flowtron.
Kompressionsbandagen anlægges på hele ekstremiteten fra tæernes eller fingrenes grundled og op, så de inficerede områder er inkluderet. Ved infektion andre steder på kroppen, kan der hvis muligt anlægges kompression, da det vil reducere ødem og yderligere udbredelse samt virke smertelindrende.
Bandagen skal forblive på om natten, undtagen ved kritisk iskæmi, og lægges om dagligt.
Initial kompressions behandling med ICP/Flowtron anvendes i min. ½-1 time x 4 dagligt, initialt med tryk på 40 mmHg (Såvel tryk som varighed og frekvens er frit justerbart). Anvendelse af Flowtron bør ske så ofte som muligt.
Sårbehandling
Hygiejne
Dokumentation
Dokumentation i LDA som vanligt incl billede. Der skal oprettes opgaver på både sårbehandling og genanlæggelse af kompressionsbind. Obs x 2 pr. vagt i det første døgn.
Villefrance M, Høgh A, Hagelskjær Kristensen L. Kompression er et vigtigt element i behandling af erysipelas. Ugeskrift for læger online 2017 NaN. oktober.
Blackberg A, Trell K, Rasmussen M. Erysipelas, a large retrospective study of aetiology and clinical presentation. BMC Infect Dis 2015 Sep 30;15:402-015-1134-2.
Inghammar M, Rasmussen M, Linder A. Recurrent erysipelas--risk factors and clinical presentation. BMC Infect Dis 2014 May 18;14:270-2334-14-270.
Lebech, Anne-Mette et Weis, Nina, Erysipelas - Instruksbog læger 2012, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden, 2013.
Tømmerholt, M., D., Erysipelas – Vejledning, Dermato-Venerologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, VIP Portal, Region Hovedstaden, 2018.
Nielsen, L. N., Erysipelas – Vejledning, Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital, VIP Portal, Region Hovedstaden, 2018.
Bermark S, Melby B.Ø, Sår og sårbehandling, en grundbog i sygeplejen, FADS`S Forlag, 2017
Links:
Kompressionsbandager, anlæggelse af
Quick-guide, sårbehandling, eksempler på bandagevalg
Quick-guide, sårbehandling, eksempler på bandagevalg
Quick-guide, kompressionsbind på underben, anlæggelse af
Behandling af Erysipelas - Quick guide til lægerne.pdf
Behandling af Erysipelas - Quick guide til sygeplejerskerne.pdf