Dialysebehandling, visitation

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet med denne vejledning er at sikre, at patienter med behov for intensiv terapibehandling og akut dialysekrævende nyreinsufficiens eller forgiftning, henvises til dialysebehandling på Intensivafsnittet, Anæstesiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital. 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

I den udstrækning der er kapacitet, kan patienter med akut behov for dialysebehandling visiteres til Intensivafsnittet Anæstesiologisk Afdeling efter konference med vagthavende anæstesilæge på Intensiv, forudsat:

•          Samtidigt ledsagende behov for intensiv terapibehandling.

•          Alder over 18 år.

•          Ikke erkendt kronisk nyreinsufficiens.

Alle øvrige patienter skal konfereres med Nefrologisk Afdeling, Rigshospitalet. 

Vejledningen gælder for alle kliniske afdelinger på Hvidovre Hospital samt andre intensive terapiafsnit i Region Hovedstaden, ved eventuel overbelægning på disse. Vejledningen gælder tillige ved overflytning af patienter fra andre hospitaler.

Tilbage til top

Definitioner

Dialysebehandling:

En behandling, der tager sigte på at fjerne de affaldsstoffer, som normalt udskilles gennem nyrerne samt fjernelse af stoffer (herunder vand) i tilfælde af forgiftning. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

I det følgende beskrives indikationer, kontraindikationer samt fremgangsmåden ved henvisning af patienter til dialysebehandling på intensiv terapiafsnittet, Anæstesiologisk Afdeling.

4.1.   Indikationer for dialysebehandling på intensivafsnittet

  • Akut udviklet nyreinsufficiens med S-karbamid over 25 mmol/l.
  • Behandlingsresistent svært lungeødem med ledsagende respirationsinsufficiens.
  • Ved behandlingsresistent hyperkaliæmi (S-K > 6 mmol/l).
  • Hypotermi (tp < 30 grader celcius).
  • Svære forgiftninger med salisylsyre og derivater heraf (svære forgiftningssymptomer eller serum salisylsyrekoncentration > 3,5 mmol/l). 
     

4.2.   Kontraindikationer for dialysebehandling på intensivafsnittet

  • Alder under 18 år.
  • Velkendt kronisk nyreinsufficiens.
  • Tilstande hvor intensiv behandling i øvrigt skønnes udsigtsløs.
  • Patienter med akut dialysekrævende nyresygdom alene uden andre kriterier for intensiv behandling.

Dialysebehandling kan ikke ske, hvis der foreligger en af ovenstående kontraindikationer.

 

4.3.   Henvisning til dialysebehandling

Når en patient opfylder en af ovenstående indikationer i afsnittet 4.1, skal visiterende læge kontakte bagvagten på Anæstesiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, m.h.p. om patienten kan  tilbydes dialysebehandling.

 

4.4.   Patientrettigheder og dokumentation

Hvis der er indikation for dialysebehandling, og der ikke er kontraindikationer, tilbydes patienten behandling. Hvis en patient eller nærmeste pårørende til en inhabil patient, efter fyldestgørende information, frabeder sig dialysebehandling, respekteres dette og noteres i patientjournalen.

Ved henvisning til dialysebehandling skal følgende noteres i patientjournalen: Indikationen, at der er givet fyldestgørende information om dialysebehandling, samt at der foreligger samtykke til behandlingen jf. vejledning for "Informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger", Hvidovre Hospital. 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelserne har ansvaret for implementering af vejledningen i de respektive kliniske afdelinger.

Anæstesiologisk Afdeling har ansvaret for patienter, hvor der er indikation for dialysebehandling på intensivafsnittet.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

SOP nr. 100. "Dialyse, CRRT, intermitterende dialyse, intensiv", i VIP, Anæstesiologisk Afdeling.

Tværregional SP vejledning "Informeret samtykke til behandling"

Tilbage til top

Bilag