Organisering af patient transport på dagkirurgisk afdeling 141

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Beskrive arbejdsgange og rettigheder i forbindelse med organisring af hjemtransport af patienter efter operation eller præ-anæstesiologisk tilsyn på Dagkirurgisk afdeling 141 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk og administrativt personale på Dagkirurgisk Afdeling 141

Tilbage til top

Definitioner

Liggende transport - Transportform, hvor patienten bliver transporteret på båre. Typisk i ambulance eller lignende.

Siddende transport - Transportform, hvor patienten bliver transportert siddende, sammen med andre pateintern. Ved direkte kørsel foregår transporten uden på- eller afsætning af andre patienter. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Patienternes rettigheder i forbindelse med transport til og fra Dagkirurgisk afdeling 141 følger den regionale vejledning, som kan findes i bilagene.

Hovedreglen er, at patienter selv skal sørge og betale for transport til og fra undersøgelse og behandling på hospitalet. Det anbefales at alle postoperative patienter følges hjem af en kompetent ledsager. Patienterne tillades først at føre motorkøretøj når de er kompetente til dette ifht 1) anæstesien, 2) det foretagne kirurgiske indgreb og 3) den postoperative funktionsindskrænkning. Mht. generel anæstesi anbefales i daglig praksis ofte ét døgns afholdelse fra at føre motorkøretøj.

Postoperative patienter og patienter, der har været til præ-anæstesiologisk tilsyn, er berettiget til siddende hjemtransport, hvis personalet vurderer, at det er uhensigtsmæssigt for patienten at benytte offentlige transportmidler, samt vurderer at patienten ikke helbredsmæssigt er i stand til at arrangere transport hjem. Der vil dog altid være ventetid på en flextransport, som først må bestilles når pt. er klar til at forlade afdelingen.

Undtagelsesvis kan der bestilles en direkte kørsel uden af- og påsætning af andre patienter i tilfælde, hvor sundhedspersonalet vurderer det er hensigtsmæssigt.

Der er ikke mulighed for at arrangere liggende transport, da denne patientkategori ikke er egnet til dagkirurgiske forløb.

Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at ledsager følger med patienten. Dette kan kun arrangeres, hvis der er sunhedsfaglige grunde til det, f.eks. børn, psykisk sygdom, svær demens eller lign.

I særlige tilfælde kan der være behov for, at afdelingen arrangerer og betaler en almindelig taxa til patienten. Taxaboner til brug i særlige tilfælde findes i sekretariatet. I forbindelse med udlevering af en taxabon, skal der altid konfereres med en anæstesilæge.

Patienter som er blevet kørt til hospitalet og skal hjem igen med en siddende transport, skal henvende sig i hospitalets informationen ved hovedindgangen, som bestiller en hjemkørsel. Det drejer sig typisk om patienter, der har været til præ-anæstesi tilsyn og ambulatoriebesøg.

 

Bestilling af flextransport

1. Ring til kørselsservice, tlf. nr.: ###TELEFON###, bestil kørsel.

2. Patienten skal herefter gå til Informationen (ved hovedindgangen) og vente på transporten. 

 

Bestilling af taxa til patient eller transport af udstyr

1. Ring og bestil taxa på tlf. nr.: 4 X 35.

2. Hent taxa-bon, (ligger på hylde i sekretariatet).

3. Taxa-bon udfyldes med dato, adresse og underskrift.

4. Riv den lille slip af taxa-bonen, som derefter udleveres til patienten, eller til chaufføren ved transport af udstyr. Skriv dato og dit BAM-ID på slippen som lægges tilbage i sekretariatet.

 

Flextransport til patienter der har været til præ-anæstesiologisk tilsyn

Patienter som er blevet kørt til hospitalet og skal hjem igen med flextransport, skal henvende sig i Informationen (ved hovedindgangen), som bestiller transporten.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Det er afdelingsledelsens ansvar at instruksen bliver efterlevet.

Den enekelte medarbejder er ansvarlig for at have kendskab til og følge instruksen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag