Denne vejledning har til formål at understøtte fælles rammer og arbejdsgange for forløbet for det nyfødte barn og dennes familie i overgangsfasen fra neonatalperioden til forløb i neuropædiatrisk ambulatorium.
Vejledningen er gældende for sundhedspersonale på neonatalafsnittet og i neuropædiatrisk ambulatorium.
Patientgrupper
Børn der er er indlagt på neonatalafsnittet eller barselsgangen, hvor det vurderes, at der er høj sandsynlighed for at barnet efterfølgende ikke udvikles normalt.
Særligt
Det tilstræbes, at familien under indlæggelse tilses af en repræsentant fra neuropædiatrisk team (neuropædiater el. neuropædiatrisk sygeplejerske).
Neonatologisk bagvagt kontakter dagens Neuro-kontakt. (Navn og telefonnummer fremgår af vagtskema.) og der lægges plan for, hvornår og af hvem fra det neuropædiatriske team, som skal tilse barnet.
Ved udskrivelse medgives forældre tid til opfølgning i neuropædiatrisk ambulatorium – og eventuelle parakliniske undersøgelser forud for det ambulant besøg bestilles via neonatalafsnittet.