Definition
Synkope som optræder i tæt forbindelse med stillingsændring, ses i alle aldre og optræder også hyppigt hos børn.
I forbindelse med ortostatisk blodtryksmåling er ortostatisk hypotension defineret som et systolisk blodtryksfald på = 20 mmHg og et diastolisk blodtryksfald på >10 mmHg inden for tre minutter i stående stilling, uanset om patienten får symptomer eller ej.
Årsager og forekomst
Ortostatisk hypotension opstår, hvis det autonome nervesystem på grund af en dysfunktion ikke kan reagere adækvat på stillingsændringer.
En anden væsentlig årsag er væskemangel, hvor det autonome nervesystem som sådan er intakt, men alligevel ikke kan opretholde blodtrykket på grund af volumenmangel i karbanen.
En anden årsag til synkope i tæt forbindelse med stillingsændring er det posturale takykardisyndrom (POTS), som også kan afsløres ved ortostatisk hypotensionmåling.
Praktisk udførelse af ortostatisk blodtryksmåling
Testen gennemføres i rolige omgivelser ved en rumtemperatur på 20-24 °C
Patienten hviler 5 min i liggende stilling:
1. Der måles BT og puls, før patienten rejser sig op.
Patienten rejser sig til stående stilling:
Der måles BT og puls hvert minut, til patienten har stået op i minimum 5 minutter. Evt. fortsættes målingerne i op til 10 minutter, hvis blodtrykket falder eller pulsen stiger.
Hvis patienten bliver symptomatisk og ikke tåler at stå i denne periode registreres det laveste systoliske blodtryk, mens patienten stod op.
Konklusion:
Hvis systolisk blodtryk falder mere end 20 mmHg, eller pulsen stiger mere end 30 (35) slag per minut/ evt >130 slag/min eller hvis patienten får samme symptomer som ved synkopen, er testen positiv.
Hvis testen er positiv orienteres patienten om den gode prognose og instrueres i rigeligt at drikke og venepumpe-øvelser.
Hvis testen er negativ, kan man overvejere at udrede videre med Vippelejetest.
Referencer
Udredning og behandling af reflekssynkoper. Jesper Mehlsen og Anne-Birgitte Mehlsen; Ugskr læger 2008. 170;9. 718-23.
Udredning ved mistanke om synkope. Anne-Birgitte Mehlsen og Jesper Mehlsen. Ugeskr læger 2008. 170;9. 723-7.