Lithium; obs af neonatalt barn

Personale i Obstetrisk og Pædiatrisk Afdeling, der varetager behandlingen af nyfødte af kvinder i lithium-behandling.

 

Lithium (Li) benyttes til behandling af kvinder med bipolar affektive lidelser (manio-depressivitet) specielt manier.

Li-behandling i 1. trimester giver let øget risiko for misdannelser, herunder hjertemisdannelser (Poels 2018, Newport 2005).

Li passerer frit placenta og der opstår et equilibrium mellem maternelt P-Li og føtalt P-Li (Newport 2005). Li-behandling øger risikoen for polyhydramnios grundet Li-induceret polyuri hos fostret (Poels 2018).

Li til moderen i graviditeten kan give symptomer hos det nyfødte barn efter fødslen selv om moderen er i terapeutisk niveau. Li er ikke associeret med fetal distress eller vækst hæmning, men der er uenighed om hvorvidt det øger risikoen for præterm fødsel (###NAVN### 2018).

Der er ingen evidens for langtidspåvirkning af udviklingen eller vækst (Drugs 2020, Poels 2018) og derfor ikke behov for langtidsopfølgning.

 

Måling af P-Li

Der anbefales ikke rutinemæssige målinger af P-Li hos barnet da koncentrationen generelt vil falde postnatalt uagtet om der ammes eller ej. Endvidere er der beskrevet komplikationer trods lave værdier eller stort fald i P-Li. (Chaudron 2000, Poels 2018, Schou 1973)

Li udskilles primært renalt og koncentrationer afhænger derfor af GFR og intravaskulært volumen (Grandjean 2009). Li-halveringstid er 20-30 timer, men øges ved nedsat nyrefunktion.

Lithium er som hovedregel udskilt fra kroppen 10-14 dage efter fødslen.

 

Li forgiftning

Symptomer hos barnet inkluderer cyanose, respiratorisk påvirkning, hypotoni, sløvhed, spiseproblemer, opkast, hypoglykæmi, tremor, nefrogen diabetes insipidus med polyuri, elektrolytforstyrrelser, ikterus, arytmi, kramper, shock, gastrointestinal blødning, thyreoidea-suppression, hypo-/hyperthermi. Alvorlige symptomer er dog sjældne.

Behandlingen af Li forgiftning er symptomatisk. Særligt fokus på elektrolytter og væske, evt suppleret intravenøst.

 

Amning

Amning frarådes.

Der er dog uenighed om anbefalingerne vedrørende Li og amning og det er ikke en absolut kontraindikation. Lægemiddelstyrelsen fraråder amning under Li-behandling, da Li udskilles i brystmælk, typisk i en koncentration på ca 50% af kvindens P-Li, og teoretisk kan akkumuleres i barnet. Grundet viden om lithiums nefrotoxicitet sammenholdt med den nyfødtes immature nyrer og risikoen for dehydratio i neonatalperioden, vælges udfra et forsigtighedsprincip at fraråde amning.

Der er beskrevet forgiftningssymptomer hos ammede børn. Vælger moderen at amme anbefales det derfor at observere barnet de første 7 dage eller indtil fødselsvægten/sikker vægtøgning er nået pga risko for dehydratio i denne periode. En del af denne observation kan foregå i hjemmet under tæt kontakt med barselsgangen. Der er fortsat risiko for forgiftningssymptomer herefter, dog kraftigt formindsket, hvorfor det skal sikres at forældre har forstået hvilke alarmsymptomer, de skal reagere på. Desuden anbefales det at kontrollere moderens og barnets Li-værdier samt barnets thyroidea- og nyrefunktion (AAP 2001, Chaudron 2000). Der er ingen sikker P-Li værdi, men terapeutisk interval hos voksne er 0,6-0,8 mEq/L. Ved stigende værdier eller P-Li >0,8 mEq/L anbefales derfor ophør af amningen.

 

Thyroideatal

Myxødem er en kendt bivirkning til Li-behandling. Der er enkelte case reports om hypothyroidisme hos børnene, men ikke gennemgående evidens. (Forsberg 2017)

Da neonatal hypothyroidism kan være en meget alvorlig tilstand anbefales måling af TSH, frit T3 og frit T4 på 3. dagen. Behøves ikke gentaget, hvis mater ikke ammer.

 

Anbefalet postnatalt forløb

• Der skal foreligge klar plan i maters fødeplan, herunder maters overvejelser omkring amning.
• Mor og barn indlægges til observation på barselsgangen i minimum 3 dage.
  • Barnet skal observeres for almentilstand, vandladning/dehydrering, tonus, irritabilitet samt måling af puls og saturation på underekstremitet i hver vagt.
• Barnet skal ses af pædiater ved førstkommende stuegang, hvor der
  • laves objektiv undersøgelse med særlig obs for medfødte misdannelse.
  • Ved uregelmæssig og/eller påskyndet hjerterytme tages EKG
  • informeres grundigt om alarmsymptomer hos barnet, herunder irritabilitet, sløvhed, slaphed, vejrtrækningsbesvær, temperaturinstabilitet og spiseproblemer
  • ordineres PKU og thyroideatal på 3.dagen. Dette bestilles af sygeplejerske.
• Amning frarådes, men kan gennemføres efter individuel vurdering.
• Ved symptomer på Li-forgiftning tilkaldes pædiatrisk mellemvagt med henblik på akut tilsyn.
• P-Li bør ikke kontrolleres rutinemæssigt, hvis mater ikke ammer.
• Thyroideatal tages sammen med PKU på 3. dagen. Behøves ikke gentaget, hvis mater ikke ammer.
• Ved udskrivelse sikrer barselssygeplejerske at information om alarmsymptomer hos barnet er forstået af forældrene. Forældre instrueres i at rette henvendelse til barselsgangen ved symptomer.
• Hvis moderen ammer
  • Anbefales observation i 7 dage eller indtil sikker vægtøgning. Efter de første 3 dage kan den resterende del af observationen foregår i hjemmet under tæt kontakt med barselsgangen.
  • kontrol af P-Li og thyroideatal sammen med PKU på 3. dagen.
  • Thyroideatal og Li kontrolleres igen på 10. dagen i efterfødselsambulatoriet.
    • Blodprøverne tages i blodprøvetagningen 130. Barnet sættes på 426A listen mhp telefonisk svar. Pædiatrisk MV kontaktes og står for kontakt til forældre ved abnorme fund.
  • Thyroideatal, Li og kreatinin kontrolleres hos egen læge når barnet er 4-6 uger gammel og herefter hver 8-12 uge eller på klinisk indikation.
  • Ved P-Li >0,8 mEq/L eller stigning i P-Li anbefales ophør af amningen.

 

Tilbage til top

 

American Academy of Pediatrics, Committee on Drugs. The transfer of drugs and other chemicals into human milk. Pediatrics. 2001;108: 776–789.

Carlé A, Laurberg P, Pedersen IB, Knudsen N, Perrild H, Ovesen L, Rasmussen LB, Jorgensen T. Epidemiology of subtypes of hypothyroidism in Denmark. Eur J Endocrinol. 2006 Jan;154(1):21-8.

Chaudron LH, Jefferson JW: Mood stabilizers during breastfeeding:

a review. J Clin Psychiatry 2000; 61:79–90

Drugs and Lactation Database (LactMed) [Internet]. Bethesda (MD): National Library of Medicine (US); 2006-. Lithium. [Updated 2020 Dec 21].

Forsberg L, AdlerM, Romer Ek I, et al:Maternal mood disorders and lithium exposure in utero were not associated with poor cognitive development during childhood. Acta Paediatr 2018; 107:1379–1388

Grandjean EM, Aubry JM. Lithium: updated human knowledge using an evidence-based approach. Part II: clinical pharmacology and therapeutic monitoring. CNS Drugs. 2009;23(4):331–49.

Kozma C. Neonatal toxicity and transient neurodevelopmental defcits following prenatal exposure to lithium: another clinical report and a review of the literature. Am J Med Genet A. 2005;132A(4):441–4.

Molenaar NM, Poels EMP, Robakis T, Wesseloo R, Bergink V. Management of lithium dosing around delivery: An observational study. Bipolar Disord. 2020 Jun 11. 

Newport DJ, Viguera AC, Beach AJ, Ritchie JC, Cohen LS, Stowe ZN. Lithium placental passage and obstetrical outcome: implications for clinical management during late pregnancy. Am J Psychiatry. 2005;162(11):2162–70.

Poels EMP, Bijma HH, Galbally M, et al. Lithium during pregnancy and after delivery: A review. Int J Bipolar Disord. 2018;6:26.

Schou M, Amdisen A. Lithium and pregnancy. 3. Lithium ingestion by children breast-fed by women on lithium treatment Br Med J 1973; 2(5859):138.

van der Lugt NM, van deMaat JS, van Kamp IL, et al: Fetal, neonatal, and developmental outcomes of lithium-exposed pregnancies. Early Hum Dev 2012; 88:375–378

Viguera AC, Newport DJ, Ritchie J, et al. Lithium in breast milk and nursing infants: clinical implications. Am J Psychiatry 2007; 164: 342–45.

 

Tilbage til top