Definition: S-Natrium > 150 mmol/l
Hyperton dehydrering skyldes oftest tab af frit vand. Risikoen for neurologiske senfølger er høj med svært hypernatræmi, og forsigtig rehydrering er afgørende.
Årsager hos nyfødte børn
Anamnese og klinisk undersøgelse
Vægt, spisning / amning, opkastning, diarré, vandladning
Barnets tilstand: Sløv, irritabilitet, svaghed (vurdrer: gråd, sutning, muskulatur, tonus)
Vigtige objektive fund ved dehydrering:
Indsunken fontanelle/ øje, tør hud / slimhinder, marmorering, koldt ekstremiteter, nedsat hud turgor, prolongeret kapillærrespons (> 3 sek)
Respiratorisk– nedsat saturation, takypnøisk
Kardiovaskulært – pulsstyrke (svag), takykardi, bradykardi, hypotensiv
Neurologisk (øget risiko for blødning og trombose) – sløv, irritabilitet, hypervågen, kramper
CAVE- barnet kan fremstå normohydreret på trods af stor væskemangel, fordi hypernatriæmisk dehydrering primært er intracellulær.
Paraklinisk
EKG, saturation, BT, Respirationsfrekvens
Væskeregnskab: Timediurese (blevejning), vægt flere gange dagligt
Elektrolytter hver 2- 4. time (natrium fra gastal bør bruges til at monitorere fald i natrium) i de første indlæggesesdøgn
Behandling af dehydrering
Målet: langsom rehydrering for at mindske risiko for komplikationer. Natrium bør kun reduceres med 0,5 mmol/time eller 12 mmol/døgn pga risiko for hjerneødem
Behandlingsplan konfereres med bagvagt, hvis natrium > 170mmol/l
Bolus NaCl (154 µmol/ml) – 20 ml/kg evt. gentaget
Ved se-natrium > 170 mmol/l kan benyttes hyperton NaCl (1mmol/ml) for at reducere risikoen for hjerneødem - fremstilles ud fra nedenstående:
50 ml isoton Nacl (154 µmol/ml) = 7700 µmol
0,5 ml hyperton NaCl (1000 µmol/ml) = 500 µmol
50,5 ml NaCl til infusion (8200 µmol/50,5 ml) = 164 µmol/ml
– hvis barnet fremstår velbefindende og neurologisk intakt:
Bør gives peroralt i form af døgnbehov (100-160ml/kg/døgn) ammemælk eller modersmælkserstatning
eller
Døgnbehov udregnes dagligt,- 1/3 del gives per oralt og 2/3 del som intravenøs væske. Hvis barnet ikke kan tåle enteralt indgift gives fuld parenteral. Enteral mængde kan øges efter barnets evne, hvor parenteral indgift mindskes, så døgnbehov ikke overskrides. Gives over 24, 48 eller 72 timer
Dagligt væske behov:
Total Væske behov (ml) = Normalt vedligeholdelses væske (ml) + deficit af fri væske (ml) + løbende tab (ekstrodinære) hvor deficit af fri væske (ml) udregnes som ”beregnet vægt (g) – aktuelle vægt (g)”
Rehydreringsvæske:
Rehydreringsvæske er isotonisk NaCl + 10% glukose ( eller hyperton NaCl + 10% glukose hvis natrium > 170mmol/l)
Kalium må først gives, når der er diurese (10mmol/500ml).
Hvis natrium falder for hurtig bør na-koncentrationen øges i opløsningen (jvf ovenstående eksempel) eller infusionhæstigheden sænkes.
Komplikationer
Kramper – overvej at behandle med hyperton NaCl
DIC
Nyresvigt, hyperkaliæmi
Metabolisk acidose – normaliser plasmavolumen og overvej bikarbonatinfusion
IVH, trombose – overveje CT skanning
Børn indlagt med S-Natrium 170mmol/l bør ses til kontrol 6 uger, 5 mdr, og 12 mdr. gammel
1) Treating hypernatremic Dehydration
Schwaderer AL, Schwartz GJ. Pediatrics in Review 2005;26;148-149
2) Hvidovre dehydrering instruks, forfatter Juri Lindy Pedersen. 31 aug 2012
3) Disorders of Water Metabolism in Children: Hyponatremia and Hypernatremia
Mortitz ML, Ayus JC. Pediatrics in Review 2002;23;371-380
4) Hypernatraemia in children. Somers MJ, Traum AZ. UpToDate, updated 3 apr 2013
5) Severe hypernatremic dehydration and death in a breast-fed infant, Van Amerongen RH, Moretta AC, Gaeta TJ. Pediatric Emergency Care 2001;17 (3): 175-180