VZV Varicella Zoster virus

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Børnelæger AHH, særligt neonatalogi og ínfektionspædiatri

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Introduktion 

Kongenit og neonatal Varicella zoster virus (VZV)

VZV en meget smitsom herpes-virus, som forårsager varicella/skoldkopper ved primær infektion og herpes zoster/helvedsild ved reaktivering af latent infektion. Skoldkopper i forbindelse med graviditet og fødsel medfører risiko for barnet. Immature og IUGR børn har øget risiko.

Epidemiologi

I Danmark har 98 % af voksne haft varicella/skoldkopper, men færre i tropiske områder og i Syd- og Østeuropa hvor kun ca 30-50 % har immunitet.

Udvikler mor skoldkopper under graviditeten kan barnet smittes intrauterint, risikoen afhænger af barnets gestationsalder. Ved smitte er de fleste børn asymptomatiske ved fødslen. Nogle har dog skoldkopper og/eller udvikler herpes zoster/helvedesild i småbarnsalderen. Udvikler mor skoldkopper omkring fødslen er barnet i risko for neonatal varciella, som kan have et svært forløb.

Risiko for kongenit varciella syndrom

Udvikler mor skoldkopper < GA 20, er barnet i risiko for at udvikle kongenit varicella syndrom, særligt i GA 13-20. Samlet risiko 1% risiko.

Risiko for neonatal varicella

Neonatal varicella ses hos børn hvis mødre exponeres/udvikler skoldkopper omkring fødslen, særligt fra 5 dage før til 2 dage efter, medfører risiko for svært sygdomsforløb hos banet. Mortalitet omkring 7%. Barnet er ikke dækket af maternelle antisfoffer og dets eget immunsystem er endnu umodent. 

Neonatale der udvikler skoldkopper senere (fra 10 dage efter fødsel) er bedre beskyttet af maternelle antistoffer og har mindre risiko for alvorlig infektion.  

Immature børn (<28 uger) og børn med FV<1kg er i særlig risiko for alvorlig VZV infektion, uanset maters immunstatus, da maternelle antistoffer primært overføres i sidste trimester.

Herpes zoster hos moder under graviditeten medfører sjældent risiko for barnet, idet mors antistoffer beskytter barnet.

Klinik 

Kongenit varicella syndrom

syndromet omfatter typisk:

Karakteristiske cikatricielle hudforandringer

Underudvikling af ekstremiteter

Malformationer af organer

Neurologiske deficits

Mortalitet ca. 30 %

 

Neonatal varicella

Asymptomatisk infektion (ca 10%)

Feber og varicella exanthem (50-60%), debut > 10 dage ofte mildt forløb                         

Dissimineret infektion medinvolvering af flere organer og høj mortalitet                                                          Obs særlig risiko for: immature, IUGR, mor varciella debut 5 dage før - 2 dage efter fødslen, barnet debut<10 dage gammel.

Mortalitet ca 20%

Diagnostik

VZV DNA/RNA

Anbefales ved mistanke om primær VZV infektion. Kan anvendes på vesikelvæske/skrab, luftvejssekret, spinalvæske eller blod.

Analysen kan udføres på alle dage (NPU32020)

 

VZV antistoffer

Analysen er særlig relevant hvis mor har ukendt VZV-status og eksponeres for skoldkopper/herpes zoster.

Analysen udføres hverdage (NPU12275), akut på både mor og barn mhp. immunglobulin ved negativ serologi.

 

Behandling

Omfatter antiviral behandling og postexposure immunoglobulin.

 

Klinisk infektion eller mistanke

Aciclovir 20 mg/kg x 3 i 7 dage

 

Varicella Zoster Immunglobulin (VZIG)

Postexposure profylakse nedsætter riskoen for smitte og alvorligt forløb. Effekten er bedst ved administration indenfor 4 dage efter eksponering, men kan gives op til 10 dage efter eksponering.

ZVIG kan gentages ved fornyet eksponering.

Indikation for neonatal VZIG:

  • Mor varciella debut fra 7 dage før til 7 dage efter fødslen
  • Mor seronegativ og eksponeret indenfor 7 dage efter fødslen
  • Barnet eksponeret på neonatal afdeling og født af seronegativ mor
  • Barnet eksponeret på neonatal afdelingen og GA<28 eller FV <1 kg - uanset maters antistofstatus

VZIG gives 250 mg/kg i.m 

VZIG rekvireres hos Vagthavende på Statens Serum Institut tlf ###TELEFON###. Indikationen diskuteres med vagthavende, der har udleverings retten.

 

Isolation 

Isolation af mor og barn, hvis mor er exponeret 6-21 dage før indlæggelsen.

Isolation ved varicella exanthem efter gældende retningslinjer.

 

Alle børn konfereres med BII læger

 

Opfølgning 

Alle børn tilbydes øjenlæge undersøgelse

Administration af levende vacciner (fx MFR) må ikke gives før 3 mdr. efter VZIG.

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2023/uge-19-20---2023

American Academy of Pediatrics, Redbook 2021, Report of the Committee on Infectious Diseases.Kimberlin et al

 

 

Tilbage til top

Bilag