Kongenital toxoplasmosis forekommer i hele verden.
Der findes ingen dansk prevalens, men prevalensen er estimeret til 1 per 1000 levende fødte til 1 per 10,000 levende fødte.
Risikoen for transmission til fosteret under en akut maternel infektion øges med øget gestational alder, MEN sværhedsgraden af infektionen falder med øget gestational alder.
Der foretages ikke længere screening af nyfødte for Toxoplasma gondii på PKU-kortet, da positive serologi hos barnet oftest skyldes maternelle antistoffer, der placerer placenta.
De fleste nyfødte (70-90 procent) med kongenital toxoplasmosis er asymptomatiske ved fødslen og der findes ingen kliniske fund ved den almindelig børneundersøgelse.
Mere specifik undersøgelse: ophthalmologiske undersøgelse og cerebrospinalvæske, vil ofte påvise symptomer samt blodprøver
Differentialer diagnoser til kongenital toxoplasmosis kan være andre intrauterine infektioner og andre omstændigheder, der skyldes retinale skader:
Hvis der ved UL af fosteret er påvist mistanke om Toxoplasma gondii, laves der serologisk test af mater og hvis mater findes inficeret med toxoplasmose opstartes under graviditet medicinsk behandling via Infektionmedisinsk Afdeling Hvidovre og barnet undersøges efter fødslen. Det er disse børn man skal være opmærksomheden på.
Kliniske undersøgelse af nyfødt med mistanke om kongenital toxoplasmosis skal bekræftes af moderens historie og maternel serology IgM, IgG sammenholdt med fysisk undersøgelse af det nyfødte barn:
Mistanke om aktiv infektion understøttes bl.a. ved hydrocephalus og/eller forhøjet proteinniveau i spinalvæsken og påvisning af parasitæmi, påvist ved PCR analyse på blod eller spinalvæske.
Behandling af børn med kongenit toxoplasmosis er en specialist opgave som varetages i samarbejde med Neonatologisk Afdeling og Infektionspædiatrisk Team AK, TH, SN eller BS, der ringes op, kontakten er i dagtiden og der skal ikke iværksættes akut behandling om natten/weekend.
Medfødt toxoplasmose har en dårlig prognose, de neurologiske skader er oftest sket før behandlingen iværksættes og rettes ikke op af medicin.
Tilfældigt funder positiv serologi for toxoplasmose hos mater efter 12 graviditetsuge og UL gennemskanningen ikke har påvist neurologiske forandringer, er uden betydning og medfører ingen skade og skal ikke undersøges yderligere hos barnet.
Da der ikke med sikkerhed har kunnet påvises en gavnlig effekt af behandling af børn med medfødt toxoplasmose, vil det være en individuel afvejning, om behandling i disse tilfælde påbegyndes.
Her vil behandling i alle tilfælde være tilrådet. Mistanke om aktiv infektion understøttes bl.a. ved hydrocephalus og/eller forhøjet proteinniveau i spinalvæsken og påvisning af parasitæmi, påvist ved PCR analyse på blod eller spinalvæske.
Behandlingen består af sulfadiazin (mixtur) og pyrimethamin (mixtur) plus folinintabletter i 3 - 12 måneder. Færdigblandet sulfadiazin og pyrimethamin som mixtur skal bestilles gennem Hvidovre sygehusapotek.
3-12 måneders behandling med pyrimethamin, sulfadiazin og folininsyre.
Pyrimethamin, mixtur (1 mg/mL): 2 mg/kg den første dag, derefter 1 mg/kg/dag. Max dosis 25 mg/dag.
Sulfadiazin, mixtur (50 mg/mL): 50-100 mg/kg/dag svarende til 1-2 mL/kg/dag fordelt på 2 doser.
Levofolinsyre, tabletter à 7,5 mg: 1 tabl to gange ugentligt.
Regimet suppleres med prednison 1-2 mg/kg såfremt der er tegn på aktiv CNS-affektion eller aktiv chorioretinit med truet syn. Prednison skal gives sammen med sulfadiazin og pyrimethamin og aldrig alene.