Epidemiologi og ætiologi:
- overvejende neonatale (typisk 3-16 dage gamle, Ritter disease) og børn < 5 år.
- Eksotoksin-dannende S. aureus.
- Barnet er i reglen koloniseret med stafylokokkerne i svælget eller lignende. Alle fagtyper kan give SSSS
- sygdommen dækker et bredt spektrum fra et lokaliseret element (der kan være bulløs impetigo, der er en infektion og ikke SSSS) til generaliseret kutan affektion, hvor elementerne er sterile (ren eksotoksinreaktion). Det forventes, at den aldersbetingede nedsatte renale clearance af eksotoksinet spiller væsentlig rolle for den øgede hyppighed hos småbørn, hvorfor NSAID skal undgås.
Symptomer og fund:
- udslættet forudgås ofte af et prodrom med nedsat appetit, irritabilitet, udtalt ømhed af huden, øjenbetændelse og ondt i halsen
- udslæt: perioralt og periorbitalt erytem, samt erytem i bøjefurer på hals, i aksiller og i lysken. Erytemet er ømt og højrødt. Ansigtet bliver ødematøst, og der ses fissurer med skorpedannelse fra øjne, mund og næse. I dette stadie (ca. 2 døgn efter erytemdebut) begynder flader af epidermis at løsne sig spontant (initialt i bøjefurer), og tilsyneladende normal epidermis kan løsnes ved beskedne hudtraumer (Nikolskys tegn). Der kan ses slappe vesikler og bullae. Epidermis ruller af fra kanten af erosionerne. Se billeder nedenfor.
- sygdommen ses i en mildere variant med øm, rød hud i de nævnte lokalisationer, men hvor epidermis ikke løsnes, dvs. ingen vesikler, bullae eller erosioner, men med afskalning
- heling uden ardannelse begynder efter 10-14 dage
- der kan være superficielle erosioner af læberne, men den orale slimhinde påvirkes ikke, dvs. ingen hindbærtunge eller petekkier i ganen som ved scarlatina
- almentilstanden kan være dårlig, men mange er rimeligt upåvirkede fraset deres hudømhed
- tilstanden kan kompliceres af sekundær infektion (pneumoni, sepsis og cellulitis), store væsketab og elektrolytforstyrrelser
Differentialdiagnoser:
- scarlatina, streptokokbetinget impetigo, erythema multiforme, toksisk epidermal nekrolyse, forbrænding (termisk, kemisk), arvelig bulløs epidermolyse, acrodermatitis enteropathica, GVHD, Kawasakis sygdom, toxic shock syndrome (staphylococcal, streptococcal), kongenit ichtyosiform erythrodermi, diffus kutan mastocytose
Undersøgelser:
- podning fra erosioner og især friskt denuderede elementer, svælg, nares, evt. øjne, evt. navle (nyfødte), sår
- ved påvirket almentilstand tages blodprøver: bloddyrkning, CRP, leukocytter og differentialtælling, hæmoglobin, trombocytter, elektrolytter, kreatinin, albumin
- evt. hudbiopsi ved tvivl (evt. sendes blæretag, dvs. den afrullede hud)
Behandling:
- flucloxacillin (Heracillin) 50 mg/kg/døgn p.o. (fordelt på 4 doser) i 10 dage. Ved påvirket almentilstand eller generaliseret udslæt gives i.v.-behandling (dicloxacillin 50 mg/kg/døgn). Neonatale skal ikke have i.v.-behandling per automatik. Den lettere nedsatte bioavailability betyder intet med de anbefalede doser (høje)
- isolation i et døgn efter behandlingsstart og grundig håndhygiejne
- paracetamol. I svære tilfælde kan der være behov for morfin, f.eks. 0.02 mg/kg i.v. der kan gentages efter behov. NSAID skal undgås (nedsætter renale clearance af eksotoksinet)
- ved tegn på sekundær infektion skal der suppleres med aminoglykosid (i.v.). Der skal ikke bruges antibiotika lokalt
- bulløs impetigo (et lokaliseret element) kan behandles med Hibiscrubvask to gange daglig (håndkøb), klorhexidincreme 1% (håndkøb) og duoderm til at lukke det inde. Ved lokal reaktion der har bredt sig (lokalt) kan tilføjes peroral antibiotikabehandling (Bioclavid 40 mg/kg/døgn i 10 dage). Udvidet spektrum mhp. streptokokker
- væske- og elektrolytbehandling, samt kuvøsebehandling kan blive relevant
- konfereres med brandsårsafdelingen, RH, ved svære tilfælde, der involverer over eller lig 10% af legemsoverfladen mhp. overflytning og optimal pleje af de eroderede hudområder
Kliniske Fotos
SSSS billeder.doc