Sondeanlæggelse og indgift af sondeernæring

At sikre et fælles grundlag for plejepersonalet i relation til nasogastrisk sondeernæring af børn på neonatal afsnittet, med fokus på:

•     Anlæggelse af sonde

•     Indgift af sondeernæring

•     Komplikationer ved sondeanlæggelse

       Komplikationer ved sondemadning

 

Plejepersonalet på Hvidovre hospital neonatalafsnit

 

Tilbage til top

Der indhentes samtykke fra forældrene til anlæggelse af sonde, ved indlæggelsen. Dette dokumenteres i barnets journal. Informeret samtykke til behandling

Anlæggelse af sonde:

• Almindeligvis lægges sonden gennem næsen
• Barnet vendes let mod højre side eller placeres på ryggen
• Korrekt placering skal udmåles på følgende måde: Sondens spids placeret fra næseboret til øreflippen og så i en lige linje til ca. 1,5 cm under spidsen af brystbenet. Aflæs centimeter-markering på sonden.
• Størrelsen på sonden vil fortrinsvis være Ch 5, 75 cm. Ch 6-8 bruges til større spædbørn.
• Fugt sondens spids ved at lade barnet sutte lidt på den og giv et par dråber sukkervand inden procedurestart
• Bøj barnets hoved en anelse fremover, støt det i et fast greb med din frie hånd og før sonden gennem et af næseborene til mavesækken til centimeter-markering er i næseborets åbning​​​​​​.
• Check, at sonden er korrekt placeret på følgende måde: 

Fyld ½-1 ml luft i sprøjten, sæt sprøjten på sonden, giv luften og træk forsigtigt stemplet tilbage. Kommer der mælkerester, mavesaft eller fostervand, er det udtryk for at sonden er korrekt placeret.

Ved usikkerhed om placering skal man undersøge nærmere om sonden er korrekt placeret. Yderligere sikkerhed for placering kan opnås ved:

At sprøjte noget luft ned i ventriklen samtidig med at man lytter med et stetoskop over ventriklen. Høres boble-lyde indikerer det korrekt placering et sted i tarmsystemet (ikke evidens baseret undersøgelse)

At lave ultralyd eller røntgenundersøgelse af abdomen (anvendes ikke rutinemæssigt)

• Fiksering på kind:  

Når sonden ligger det rigtige sted, fikseres den til kinden (med Mikropore-plaster, Mepitac ® eller Duoderm ® og plaster). Centimetermarkeringer skal være synlige, så man kan tjekke sondeplacering før hver indgift. Der må ikke være træk på næsen – fiksér eventuelt sonden i en lille bue ud fra næsen. Fikseringen må ikke hindre barnets naturlige øjen- og mundbevægelser.

• Dokumentation: 

Der oprettes en LDA (Generelt: LDA - Neonatal Nasogastrisk Sonde (Ernæringssonde)) i Vurderingsskemaet "Indgift/udgift (0-2 år)" hvor alle oplysninger dokumenteres: dato, tid, størrelse, mærke, næsebor, cm-mærke ved næsefløj, etc.

 

Indgift af sondeernæring:

• Korrekt placering kontrolleres før hvert måltid ved at notere centimeter- markeringen (ved næsefløjen), som blev registreret i SP ved anlæggelsen af sonden. Ved mindste usikkerhed om korrekt placering lægges en ny sonde
• Metode for sondemadning:

Når sonden ligger korrekt, gives måltidet efter NIDCAP-principper. Ansvar for administration af sondemåltid (afhentning og opvarmning af mælk samt at give et sondemåltid) er plejepersonalets. Ansvaret kan efter fælles indgået aftale, uddelegeres til forældrene efter, at de har gennemgået undervisning og vejledning.

Der foretrækkes at stemple måltidet fra en sprøjte, da den giver mulighed for at følge barnets signaler og tilpasse mængden af mad til barnets formåen. Påvirket respiration (uregelmæssig respiration eller apnøtendens), saturationsfald, bradykardi, motorisk uro, gråd, "pressen" eller gylp under måltidet indikerer, at barnet har svært ved hastigheden maden bliver givet med eller "rumme" mængden. Hold derfor en pause og observer barnets signaler. Når barnet er faldet til ro og værdierne har stabiliseret sig, kan måltidet genoptages.

 

Komplikationer ved sondeanlæggelse:

• Hvis barnet græder, kan det være svært / umuligt at føre sonden gennem svælget. Forsøg at få barnet til at sutte, evt. ved brug af sut og/eller et par dråber sukkervand. Vent til barnet er faldet til ro
• Hvis barnet får opkastningsfornemmelse, træk sonden lidt tilbage og drej barnet om på siden. Fortsæt forsigtigt, når barnet igen er i ro
• Hvis barnet hoster, kæmper imod og / eller skifter farve (bliver bleg eller cyanotisk), skal sonden fjernes med det samme, da sonden er eller har været på vej ned i trachea. Vær sikker på at barnet genvinder pæne farver, normal vejrtrækning og er faldet til ro inden et nyt forsøg på sondenedlæggelse
• Nedlæggelse af sonden kan også udløse pulsfald. Ved svær påvirkning bliver barnet blegt. Stop sondenedlæggelsen og stimulér barnet (gnid langs ryggen). Vær sikker på at barnet genvinder pæne farver og normal vejrtrækning inden et nyt forsøg på sondenedlæggelse

 

Komplikationer ved indgift af sondeernæring:

• Barnet gylper:

Stop indløb af sondemad. Vend barnet på siden så opgylpet mælk kan løbe ud af munden. Det kan være nødvendigt at suge barnet i munden og evt. i svælget, for at undgå aspiration til luftvejene, dog skal det altid gøres under overvejelse af risikoen for yderligere gylpen. Vær opmærksom på om sonden stadig ligger korrekt.

• Barnet virker forkvalmet:

Hold pause med sondemadningen i nogle minutter, genoptag og giv måltidet meget langsomt. Kan barnet ikke rumme sit behov, kan en ændring af måltidernes hyppighed være en løsning

• Barnet presser så sondemaden ikke kan løbe ned eller den løber tilbage gennem sonden:

Hold pause under madgivning. Når barnet ikke længere presser, gives resten af måltidet

Sondeskift:

Sonden kan ligge op til 1 måned og skiftes før ved behov.

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Informeret samtykke til behandling og diagnostik

Enteral ernæring af nyfødte

Smertelindring spædbørn - peroral, sukkervand/amning

Udviklingsstøttende omsorg for nyfødte ud fra NIDCAP principper

 

E-learningskursus "Sondelægning på spædbørn"

Tilbage til top