Modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen

 

Modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen

 

Samarbejdet omkring modtagelsen af den kritiske syge patient optimeres ved, at

• alle kender deres opgaver. Actioncards i denne vejledning beskriver disse opgaver. Teammedlemmerne kender hinandens opgaver
• teamet bruger ABCDE-strategien ved modtagelsen af kritisk sygt barn. Plakater med strategien hænger over patientlejet, og alle teammedlemmer bidrager til at strategien følges
• teamet bruger sikker, klar og anerkendende kommunikation
  • sikker kommunikation med "closed loops" er det fænomen, at modtageren gentager beskeden, som den er forstået, og melder tilbage, når opgaven er løst ("loop” lukkes). Closed loops er særligt vigtigt ved medicinering. Øjenkontakt understøtter sikker kommunikation.
  • ved klar kommunikation formuleres væsentlig information (den er ikke underforstået). Vær forsigtig med dine antagelser som modtager. SPØRG ALTID VED TVIVL i en kritisk situation.  I klar kommunikation resumerer teamlederen situationen, så alle i teamet kender status og plan. Alle kan bede om et resume. Teamlederen forsøger at tænke højt.
  • ved anerkendende kommunikation ønsker man at forstå hinanden. Viljen til at forstå hinanden er afgørende for samarbejde. Gensidig støtte og respekt i teamet bidrager yderligere et konstruktivt arbejdsklima

Praktisk

• når der tilkaldes hjælp ved modtagelsen af kritisk sygt barn bruges formuleringen: "Akut team til (fx) akutstue 1" efter, at du har identificeret dig. Formuleringen bruges så modtageren forstår, at vi arbejder i vores højeste beredskab og vi er villige til at trække på alle ressourcer. Der gives en kort ISBAR (skabelon ved telefon), når du kalder på hjælp
• alle med en officiel rolle skal tage sit skilt på, der viser rollen. Opgaverne for rollen er beskrevet på bagsiden af skiltet. Skiltet tages på ved indgang til stuen, hvor de er placeret
• alle der ikke har en defineret rolle holder sig langs væggen, men er klar til at hjælpe. En vigtig opgave er at få den øvrige del af afdelingen til at fungere samtidigt med, at man er indenfor rækkevidde til at levere hjælp til det kritisk syge barn

 

Debriefing

• vigtigt efter modtagelse af et kritisk sygt barn. Ideen er at dele erfaringer, skabe overvejelser og dermed læring ud af succeser og problemer
• teamlederen tager initiativ en kort debriefing (10-15 min). Det er relevant at afklare om der er behov for en længere debriefing (1 time) på et senere tidspunkt. Afdelingens psykologer og Teamtræningsgruppen (kontaktpersoner ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###) vil gerne hjælpe ved en sådan debriefing. Enhver deltager kan kontakte teamtræningsgruppen vedr. debriefing. Det er ###NAVN###, der foretager den formelle indkaldelse, hvorfor ###NAVN### også informeres om behovet via mail
• den korte debriefing vil typisk berøre spørgsmål som
  • hvad gik godt og hvorfor?
  • var kommunikationen klar?
  • var alle klar over deres rolle?
  • fik vi tilkaldt den rette hjælp?
  • har vi opdaget patientsikkerhedsproblemer eller utilsigtede hændelser?
  • hvad kan gøres anderledes?
• vejledning til den korte debriefing hænger på et skilt sammen med rolleskiltene. Teamlederen er ordstyrer eller uddelegerer rollen. Vigtige erfaringer noteres og gives videre til Teamtræningsgruppen
• ved særligt alvorlige hændelser (uventede dødsfald, alvorlige forløb med senfølger etc.) kan ###NAVN### eller Teamtræningsgruppen rekvirere psykologassistance til debriefingen eller Falck Healthcare (ekstern psykolog særligt uddannet i debriefing)
• Der er særlig instruks om debriefing i afdelingen.

 

Instruks for "Børnelæge 1" ved modtagelse af kritisk sygt barn

 

Koordinerer og leder indsatsen (Teamleder)

 

Ved kritisk sygt barn forstås CNS-påvirket barn med tegn på respiratorisk- og/eller kredsløbssvigt. Respiratorisk svigt eller kredsløbssvigt (shock) uden CNS-påvirkning er også kritisk sygdom.

 

"Børnelæge 1" er teamleder

Pædiatrisk forvagt (søger ###TELEFON###) er "børnelæge 1", indtil bagvagt (søger ###TELEFON###) ankommer. Teamlederrollen markeres tydeligt med skilt. Forvagten kan godt fortsætte som teamleder efter bagvagtens ankomst, men det skal formuleres, så alle er klar over, hvem der er teamleder, som tager og involveres i beslutningerne.

 

Primære opgaver er:

1. sikre ABCDE i den primære og sekundære gennemgang af patienten
2. koordinere den samlede indsats

 

Resume

1. sikre relevant hjælp
2. sikre ABCDE
3. skabe overblik ("time outs", opsummere, arbejdsdiagnoser og plan). Teamleder bør frigøres fra praktiske opgaver, så det bliver muligt at holde overblikket og tage kvalificerede beslutninger
4. prioritere opgaver
5. uddelegere opgaver
6. kommunikere sikkert og klart
7. spørge teamet om bidrag (undersøgelser, behandling, hvad kunne det ellers være?)
8. bruge al tilgængelig information
9. orientere pårørende
10. sammenkalde til debriefing

 

Detaljeret arbejdsbeskrivelse for teamleder

• erkende at patienten er kritisk syg og tilkalde hjælp
  • tilkalde bagvagt (læge til lægekontakt)
  • tilkalde anæstesien, evt. neonatologisk bagvagt (læge til lægekontakt) og andre kolleger
• primær gennemgang med sikring af ABCDE
• modtage primær anamnese, mens ABCDE-sikring er i gang (kan uddelegeres). Stikord skrives på whiteboard og bruges ved resume
• teamlederen er ideelt frigjort fra praktiske opgaver. Sætter andre i gang fx med at
• skabe frie luftveje og maskeventilation indtil anæstesilæge ankommer (anlæg åben ventrikelsonde ved maskeventilation mhp. at undgå aspiration)
• anlægge intravenøs eller intraossøs adgang
• udtage blodprøver (Akut*, kvik-CRP, syrebase)
• ordinere væske (iso NaCl 10 ml/kg evt. gentaget). SAGM ved mistanke om stor blødning
• registrere Glasgow coma score, pupilforhold, tonus, reflekser og BS (D)
• exposure (E): hele kroppen inkl. bagsiden og skalpen undersøges
• ordinere undersøgelser (blod, dyrkninger, radiologi, EKG, evt. lumbalpunktur)
• ordinere medicin f.eks. antibiotika (ampicillin 100 mg/kg og ceftriaxon 100 mg/kg), steroid (Dexamethason 0.15 mg/kg) og analgetika. Spørge til allergi før der gives antibiotika. Husk medicinberegner
• slå op i VIP for den formodede tilstand og vis den på storskærm i akutstuerne
• vurdere røntgen af thorax, syre-basestatus, BS og EKG
• behov for kateter a demeure? (timediurese er god monitorering af shockeret patient, skaffer urin til stix og dyrkning)
• opsummere status med ca. 5 minutters intervaller. ABCDE revurderes kontinuerligt og effekt af behandlingstiltag vurderes
• indikation for akut UL (perikardietamponade, væske eller luft i pleura, invagination) eller oversigt over abdomen (fri luft, væskespejle etc.)?
• indikation for CT-scanning?
• indikation for ekkokardiografi? (kongenit mb. Cordis? Kontakt ###NAVN### ###TELEFON###)
• behov for kraniotomi, torakotomi eller laparotomi? (kirurgisk tilsyn, telefoniske råd)
• vurdere om patienten er transportabel til f.eks. CT-scanning, operationsgang eller andet hospital (GN's hentehold til børn < 2 år, lægeambulancen ved ældre børn). Vurdering i fællesskab med anæstesien
• beslutning om behandlingsophør, f.eks. barnet ikke kan ventileres eller hjertemassage giver ikke palpabel puls.
• orientere pårørende om patientens tilstand og planer for behandling. Hvis det er muligt lader man forældre være til stede, så kommunikation kan foregå direkte. Tilstedeværelse hjælper familien i efterfølgende sorgbearbejdning ved død. 

 

Opgaver efter afgang fra børnemodtagelsen

• sikre at dokumentation i journalen er fyldestgørende (med tider). Opgaven med at skrive det primære journalnotat kan uddelegeres til ”Børnelæge 2 eller 3”
• følge patient med anæstesilægen, hvis dette skønnes nødvendigt
• tage initiativ til debriefing, hvis dette skønnes nødvendigt. Debriefing er vigtigt efter modtagelse af kritisk syge børn. Skab refleksion og læring (se ovenfor)

 

Actioncard for "Børnelæge 2" (forvagt, anden læge eller bagvagt) ved modtagelse af kritisk sygt barn

 

Støtter teamleder

 

"Børnelæge 2 og 3's" primære opgaver er

• at løse de opgaver som børnelæge 1 stiller.
• der kan godt være flere assisterende læger fx "læge 3", der deler opgaver med læge 2

 

Opgaverne kan fx være at:

1. hjælpe teamleder (praktisk assistance, viden og spørgsmål)
2. anlægge i.v.-adgang (intraossøs adgang)
3. udtage blodprøver
4. uddybe anamnese
5. kommunikation med andre afdelinger
6. arrangere overflytning
7. anlægge kateter a demeure
8. skrive primære journalnotat

 

 

Instruks for "Børnesygeplejerske 1" ved modtagelse af kritisk sygt barn

 

Koordinator og monitor

 

"Børnesygeplejerske 1's" primære opgaver er:

• overordnede ansvar for sygeplejeopgaverne (koordination)
• monitorering af patienten
• bliver hos patienten

 

Resume:

1. opdage at patienten er kritisk syg og alarmere
2. bliv hos patienten
3. A: tjek og åbne luftvejen (hoved- og kæbelejring). Bevidstløs i sideleje. Behov for sugning?
4. B: tilføre ilt (15 l/min), saturationsmål 94-98%. Overkrop eleveret ved primært vejrtrækningsproblem. 
5. ventilere ved behov (evt. 2-personersventilation)
6. påsæt monitorering
7. føre observationsskema (ovennævnte og RF, kapillærrespons, temperatur)
8. koordinere sygeplejeopgaver
9. closed loops, øjenkontakt, spørg ved tvivl
10. bidrage med viden og spørgsmål
11. sikre dokumentation i SP af vitale parametre efter den akutte situation

 

Detaljeret arbejdsbeskrivelse for "Børnesygeplejerske 1"

 

Opgaver før patientens ankomst

• klargøring af monitoreringsudstyr, observationsskema, venflons og fiksation, intraossøs kanyle
• klargøre infusionssæt med 1000 ml iso. NaCl
• hente og klargøre medicin i det omfang det er muligt ud fra meldingen
• start ur når patienten kommer ind på i stuen

 

Opgaver efter patientens ankomst

• åbne luftvej: suge pt., lejre hoved og kæbe optimalt. Bevidstløs i sideleje så opkast kan løbe væk. Evt. saltvandsinhalation. Evt. adrenalininhalation
• ilt (15 l/min) via Hudsonmaske med reservoir hvis saturation er < 90-93%. Sidde op ved primært vejrtrækningsproblem. Evt. Ventoline og Atrovent
• ventilere patient om nødvendigt indtil "børnelæge 1" kommer til stede (evt. 2-personersventilation)
• ben op hos shockeret patient (evt. Trendelenburg)
• diazepamklysma til krampende patient (0.5 mg/kg)
• monitoreringsudstyr i følgende rækkefølge: pulsoxymeter (højre hånd), BT-manchet (venstre side) og EKG-elektroder
• respirationsfrekvens tælles og kapillærrespons måles
• temperatur måles (rektal hvis pt. er nedkølet). Overvej måling af CRP, blodsukker og syre-basestatus
• observationsskema føres. Ansvar for at behandlingstider noteres
• vægt kan estimeres efter plakater på væg i Akut1 og Akut2
• afkøling undgås (varmelampe etc.)
• koordination af sygeplejeopgaverne
• bliver hele tiden hos patienten

 

Opgaver efter afgang fra børnemodtagelsen

• kontakte teamleder ved behov for debriefing

 

Instruks for "Børnesygeplejerske 2" ved modtagelse af kritisk sygt barn

 

Alarm og transport

 

"Børnesygeplejerske 2's" primære opgaver er:

• alarmere. Råd og konference med læger foregår læge til læge (ikke gennem sygeplejerske)
• hente defibrillator, medicin, udstyr etc.
• give medicin
• information og identifikation

 

Resume

1. alarmere via knap på stue og evt telefonisk til forvagt (###TELEFON###) og bagvagt (###TELEFON###) så længe der ikke er læger tilstede (fx nat)
2. sikre, at alle er kommet
3. hjertemassage ved behov
4. hente defibrillator
5. hente og give medicin samt væske 
6. skaffe "grej"
7. closed loops
8. bidrage med viden og spørg ved tvivl
9. sikre dokumentation i SP af medicinindgift efter den akutte behandling

 

Detaljeret arbejdsbeskrivelse for "Børnesygeplejerske 2"

 

Opgaver før patientens ankomst

• sikre, at "børnelæge 1" er orienteret.
• aftale med "børnelæge 1" om anæstesien og bagvagten skal kaldes på givne oplysninger. Alarmering af disse kan foretages af "børnesygeplejerske 2" på egen hånd, hvis denne skønner, at det er nødvendigt

 

Opgaver efter patientens ankomst

• alarmere (knap på stuen) og forvagt (###TELEFON###) og bagvagt (###TELEFON###), samt anæstesilæge (###TELEFON###). Ved hjertestop ###TELEFON###
• sikre at alle er kommet
• hjertemassage om nødvendigt indtil portør ankommer
• hente defibrillator
• opsætte infusionsvæske 
• hente og give ordineret medicin
• hente udstyr
• aflæse blodprodukter sammen med anæstesisygeplejerske
• informere forældre, hvis børnesygeplejerske 3 mangler
• påsætte ID-bånd på patient

 

Opgaver efter afgang fra børnemodtagelsen

• fylde medicin og udstyr op

 

Instruks for "Børnesygeplejerske 3" ved modtagelse af kritisk sygt barn

 

Forældre og assistere børnesygeplejerske 1 og 2

 

Hvis en "børnesygeplejerske 3" ikke kan frigøres, overgår opgaverne til "børnesygeplejerske 2"

 

"Børnesygeplejerske 3 's" primære opgaver er:

• løse de opgaver som "børnesygeplejerske 1" stiller
• hente medicin, udstyr etc.
• forældrenes behov (information etc.)

 

Resume

1. hjælpe 1 & 2'eren
2. bestil prøver
3. modtag og tag dig af forældre
4. formidle oplysninger fra forældre vedr. allergi, tidligere sygdom, medicin og ekspositioner (skriv på whiteboard)
5. hent medicin og væske
6. skaf udstyr
7. bidrag med viden og spørg ved tvivl
8. akutstuen tjekkes og udstyr fyldes op efter brug

 

 Opgaver efter patientens ankomst

• løse opgaver som "børnesygeplejerske 1" stiller
• identificere og modtage forældre
• lave ID-bånd
• kan formidle oplysninger fra forældre til "børnelæge 1" vedr. allergi, tidligere sygdomme, medicinforbrug og ekspositioner
• kan formidle oplysninger fra teamleder til forældre om status og plan
• hente medicin
• bestille laboranter og radiologer
• fotokopiere observationsskema, journal og prøvesvar ved overflytning af barnet

 

Bilag

ABCDE-Vurdering - Plakat sep21 - Ny udgave JU.pdfABCDE-Behandling - Plakat sep21 - Ny udgave JU 31.pdf

Fælles bevidsthed, kommunikation og samarbejde ved modtagelse af kritisk sygt barn: Fælles bevidsthed 4.pptx