Kompartmentsyndrom
Resume
- Klinisk diagnose, hvor stærke smerter er hovedsymptomet
- Mistanken skal opstå fra typen af skade og vedvarende, stærke smerter ud over det forventede. Hyppigste årsag er tibiafraktur
- Symptomerne progredierer over timer og er afhængige af hvilke nerver, der løber gennem de påvirkede muskelloger (paræstesier og pareser). Pareser er et sent fund
- Optræder typisk inden for 1-2 døgn efter traumet
- Hurtig diagnose (inden for 4-6 timer) er afgørende for at forebygge irreversible skader. Behandlingen er fasciotomi, der også indebærer risiko for komplikationer (infektion, nerveskade, funktionelle og kosmetiske gener)
- Akut kompartmentsyndrom indebærer risiko for en deform ekstremitet og amputation
Patofysiologi
- Fraktur eller vævsknusning, der fører til ødem og blødning inden for en ueftergivelig muskelfascie (forhøjet tryk)
- Først reduceres mikrocirkulation. Siden afklemmes veneafløb og sidst den arterielle blodforsyning. Cirkulationen kan kompromitteres yderligere ved kompression fra stram bandage eller gips. Iskæmien kan føre til muskelnekroser og nerveskader
- Over 90% er traumatiske. Atraumatiske årsager er lejring på en ekstremitet, infektion (myositis), reperfusion efter længere tids iskæmi, koagulationsdefekt, dyb venøs trombose og overtræning
Epidemiologi og forløb
- Ses 10 gange hyppigere hos mænd
- Hyppigst afficerede kompartment er det anteriore på crus
- Underben og underarm er hyppigst, men ses også i fod, hånd, lår og glutealregion. Hos børn er den suprakondylære fraktur en almindelig årsag (distale humerus)
Symptomer og fund
- Relevant traume eller påvirkning, der giver hævelse, hvor der er stramme muskelloger
- Disproportionale smerter. Analgetika kan ikke kontrollere smerterne. Hvis man overvejer at lægge nerveblokade nr. 2, så skal kompartmentsyndrom overvejes
- Objektiv undersøgelse har begrænset værdi, men gentagne vurderinger over tid er vigtigt
- Øgede smerter ved stræk af påvirkede muskelloger
- Hævelse og ømhed over relevante muskelloger
- Føleforstyrrelser (typisk paræstesier) distalt for den afficerede muskelloge
- Nedsat kraft. Øget tryk i anteriore kompartment på crus giver nedsat sensibilitet sv.t. 1. og 2. tå, samt nedsat dorsifleksion af fod. Kraft er svært at vurdere
- Muskelloger kan føles spændte, men det kan være svært at vurdere dybe kompartments
- Perifer puls og normalt kapillærrespons udelukker ikke kompartmentsyndrom
- Den iskæmiske underarm holdes i supination i håndled, ekstension af MCP-led og fleksion af interphalangealled
Differentialdiagnoser
- Smerter relateret til primære skade frem for efterfølgende iskæmi
Undersøgelser
- Trykmåling i de påvirkede kompartments beherskes af få klinikere
- trykforskel mellem diastolisk tryk og trykket i relevant muskelloge under 30 mmHg (perfusionstrykket) taler for kompartmentsyndrom givet relevante symptomer
- Tryk over 50 mmHg i påvirket kompartment er tegn på kompartmentsyndrom. Der anbefales mindst to målinger fra alle kompartments i området og ved samtidig fraktur, at der måles inden for 5 cm fra frakturen
- Normale tryk (10-15 mmHg hos børn og 0-8 mmHg hos voksne) udelukker ikke kompartmentsyndrom, men kan bidrage til at undgå unødvendige fasciotomier
- Trykmålinger særligt vigtige hos sederede/bevidstløse, kritisk syge patienter, patienter med nerveblokade og småbørn hvis smerterespons er svært at vurdere.
- Trykmåling skal ikke udføres, hvis diagnosen er oplagt
- blodprøver kan ikke stille diagnosen og indgår ikke i diagnostikken (forsinker processen), men forhøjet troponin, kreatinkinase og myoglobin taler for akut muskelskade i relevant kontekst, men kommer først efter ca. 4 timer. Der tages kreatinin og urinstix mhp. nyrepåvirkning (rabdomyolyse, myoglobinuri)
Behandling
- akut ortopædkirurgisk tilsyn. Kirurgisk mellemvagt konfererer forløbet med sin bagvagt
- strammende bandager eller gips fjernes eller løsnes
- ekstremiteten placeres i hjertehøjde
- frakturen reponeres, hvis det ikke allerede er gjort
- akut fasciotomi af de påvirkede muskelloger med fjernelse af nekrotisk væv. Incision lades åben. Huden bør ikke lukkes så længe der er tvivl om muskulaturens vitalitet. Efter 24-48 timers iltmangel er der minimal gevinst ved fasciotomi og øget risiko for infektion. Non-operativ behandling overvejes
- forsigtighed med nerveblokader til patienter med høj risiko for kompartmentsyndrom (tibiafrakturer). Nogen opfatter nerveblokade som kontraindiceret ved tibiafraktur
- overvej ilttilskud og gentaget bolus af iso. NaCl (10 ml/kg) ved hypotension
Referencer