Kighoste (pertussis, tussis convulsiva)

 

 

Læger AHH Børne- og Ungeafdelingen

 

 

Kighoste er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Bordetella pertussis.

 

 

Epidemiologi

Kighoste overføres i lighed med mange andre luftvejsinfektioner ved dråbesmitte.

Kighoste er meget smitsom og regnes for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, man kender til.

Kighoste kan være særlig farlig for spædbørn, og flere studier har vist, at det meget ofte er voksne eller ældre søskende omkring barnet, der er kilden til smitte. Kighoste ses kun hos mennesker og kan ikke smitte fra dyr, fødevarer eller andet.

Inkubationstid 1-3 uger, oftest 7-10 døgn.

Der vaccineres mod kighoste i børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5 og 12 måneder og gives en booster i 5-års-alderen. Hverken vaccination eller en tidligere kighosteinfektion giver livsvarig beskyttelse mod kighoste, og beskyttelsen aftager gradvist over en periode på anslået 5-10 år. Størstedelen af befolkningen vil derfor være modtagelig for kighoste.

Kighoste er tidligere blevet kaldt en børnesygdom, men mere end 40 % af alle påviste tilfælde af kighoste i Danmark ses hos personer over 20 år. I Danmark diagnosticeres der årligt omkring 800-1.000 tilfælde af kighoste pr år, hvor der ikke er epidemi. Siden 1995 er der registreret seks spædbørnsdødsfald som følge af kighoste, det seneste i 2010.

 

Klinik

Symptomerne på klassisk kighoste er kraftige hosteanfald efterfulgt af en hylende (”kigende”) vejrtrækning og eventuelt opkastning. Symptomerne kan vare i op til 3 måneder med gradvis mildere hoste.

Kighoste optræder også i et atypisk billede, der kendetegnes ved et langvarigt forløb med anfaldsvis tør hoste.

Hos børn under to år kan sygdommen have et atypisk forløb.

Hos spædbørn kan apnøtilfælde være eneste symptom.

 

Tre sygdoms-faser:

1. Kataralske stadium med 1-2 ugers katarrhalia, hvor der udskilles store mængder bakterier.

2. Paroxystiske stadium af 2-6 ugers varighed, hvor hosteanfaldende tiltager og der hos større børn kan høres kigen. Opkastning efter hosteanfald er almindeligt.

3. Konvalescensstadietvarer 2 uger til flere måneder og er præget af aftagende hoste.

Sygdommen starter typisk som en almindelig forkølelse (det kataralske stadie), der bliver tiltagende præget af hoste (det paroxysmale stadie). Hosten opstår, fordi bakterien sætter sig på de små fimrehår (cilier) i luftvejene og beskadiger funktionen af dem. Bakterien forsvinder efter nogle ugers sygdom, men skaden på de små fimrehår er længere tid om at hele, og derfor varer hosten længe.

Hos spædbørn, der ikke er vaccinerede, kan kighoste have et alvorligt og i værste fald livstruende forløb. Kighoste anses ikke for at være farlig for andre aldersgrupper med et normalt immunsystem, men sygdommen kan være yderst ubehagelig og udmattende.

 

Diagnose

Kighoste skal overvejes hos alle med (anfaldsvis) hoste > 14 dage, kigen samt hoste-udløst-opkastning og hos alle spædbørn med apnø og cyanose.

Barnet er oftest upåvirket mellem hosteanfaldene.

Leukocytose med udtalt overvægt af lymfocytter er karakteristisk, men ses mest hos større børn. Udtalt lymfocytose kan være associeret med et kompliceret sygdomsforløb.

Kighoste kan i laboratoriet påvises ved PCR og serologi.

Da bakterien kun er til stede i starten af sygdomsforløbet, er påvisning ved PCR kun anvendelig i starten. Diagnostik senere i forløbet bør baseres på serologi.

 

Undersøgelser

Der tages Hgb, Leukocytter og differantialtælling og CRP (Inf1*).

Der gøres

• podning med eSwap (podepind med medfølgende transportmedie) fra næsesvælget som sendes til PCR
• sugning fra naso-pharynx, der sendes i glas med virustransportmedium (samme som til RS-virus) til PCR   

PCR svar foreligger efter 1-2 døgn.

Påvisning af specifikke IgG antistoffer kan anvendes efter et par uger med symptomer og i resten af forløbet.

Serologisk test kan ikke anvendes til nyligt kighoste-vaccinerede, eller til børn under 8 år, som har fulgt vaccinationsprogramme. Den serologiske test kan ikke bruges som kontrol af vaccinerespons, eller til påvisning af beskyttende antistoffer, hos børn under otte år eller hos personer, der er vaccineret mod kighoste inden for de seneste to år.  

 

Differentialdiagnoser

Luftvejsvira (RSV, adenovirus, parainfluenzavirus, Influenzavirus og rhinovirus).

Mycoplasma pneumoniae, Clamydia species, TB. 

Fremmedlegeme

Astma

Gastrointestinal reflux

Aspirationspneumoni

 

Behandling

Børn < 2 år bør indlægges med overvågning, så længe de kræver assistance ved anfald (optagning, ilt og sugning).

Vigtigst er symptomatisk behandling for at undgå dehydrering og vægttab. Hydreringsstatus bør overvåges vha. væskeskema og evt. daglig vejning.

Behandling med makrolid antibiotika nedsætter smittevarigheden, men ændrer ikke forløbet af sygdommen (med mindre det opstartes inden det paroxystiske stadium).

Efter opstart af relevant antibiotika smitter patienten i 5 dage eller mindre.

Azithromycin er ikke indregistreret til børn under 2 år, men studier viser, at det er mest sikkert at give til børn < 1 måned

Børn < 1 måned gives Zitromax: 10 mg/kg en gang dagligt i fem dage.

Børn > 1 måned gives Klacid: 7,5 mg/kg to gange dagligt i syv dage.

Børn > 2 år kan gives enten Zitromax 10mg/kg i én dosis dag 1 og 5mg/kg dag 2-5 eller Klacid Klacid: 7,5 mg/kg to gange dagligt i syv dage.

Børn > 12 år: Zitromax 500 mg x 1 dag 1. og 250 mg x 1 dag 2-5 eller Klacid 500 mg x 2 i 7 dage
 

 

Profylakse efter eksposition

Profylaktisk behandling bør gives efter forudgående podning/sugning til:

• Alle børn < 6 mdr. uanset symptomer
• Børn < 2 vaccinationer i alderen 6-24 mdr. uanset symptomer
• Søskende og forældre til uvaccinerede børn < 2 år behandles ved tidlige symptomer
• Gravide, der får konstateret kighoste kort før fødslen, sættes straks i behandling
• Behandling af hele husstanden bør overvejes. Såfremt barnet fødes inden fem dage efter behandling er påbegyndt, bør den nyfødte også sættes i behandling

 

Profylakse består af en hel behandlingskur jf. ovenfor.

 

Isolation

Børn mistænkt for kighoste isoleres på enestue. Børn i behandling for kighoste isoleres indtil fulde 5 dage efter påbegyndt behandling. Familien skal instrueres i isolationsregime. Se isolation regime for kighoste: Isolation - hvilke patienter skal isoleres og hvordan? 

 

Institution og skole

Børn må komme i skole eller institution når de har fået 5 fulde dages makrolid behandling eller der er gået > 21 dage fra hostedebut.

Ubeskyttede børn under 1 år (0-1 vaccination) skal hjemsendes fra institutioner med tilfælde af kighoste, så længe der er smitterisiko.

 

 

Anmeldelse

Vi har anmeldelsespligtig på laboratoriepåvist kighoste hos børn under 2 år, der skal anmeldes på formular 1515.

Der er desuden meldepligt til Statens Serum Institut (SSI) fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), der påviser kighoste. Den laboratoriebaserede meldepligt gælder for alle aldersgrupper og foregår i praksis via MiBa.

 

 

Vaccination

I Danmark vaccineres alle børn med  i 3, 5 og 12 mdr. alderen samt med en booster ved 5 års alderen.

Børn, der begyndte børnevaccinationsprogrammet efter 18. marts 2019 vaccineres med grundvaccinen Pentavac, der er produceret af Sanofi Pasteur. Vaccinen yder beskyttelse mod sygdommene difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hæmophilus influenzae B-infektion. Børn, der er påbegyndt vaccination med DiTeKiPol/Hib-vaccine fra AJ Vaccines A/S inden 18 marts 2019, bør så vidt muligt færdigvaccineres med denne vaccine fra AJ Vaccines og derved beskyttes mod sygdommene difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Haemophilus influenzae type b -infektion.

To vaccinationer giver ca. 60% beskyttelse og alle 3 vaccinationer beskytter ca. 80% i 6-8 år.

Tætte kontakter < 7 år som ikke er fuldt vaccinationsdækkede bør vaccineres.

 

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Kighosteskema.pdf