- Biopsien tages oftest på underarmens inderside, af en læge
- Barnet skal have velfungerende venflon til medicin
- Der gives Morfin 0,1 mg/kg iv
Lidokain 10 mg/ml (uden noradrenalin) som lokalanalgesi:
½ ml til børn under 1 kg
1 ml til børn over 1 kg
- Rens huden med sprit og lad det tørre
- Under indgrebet gives barnet tillige sukkervand
- Med en fin pincet tages fast omkring huden, således at et tyndt stykke hud, ca. 2 mm i højden og 5 mm i længden er synligt over pincettens ben
- Der klemmes fast om hudstykket, og når huden er hvid og anæstetisk, skæres hudstykket af OVEN OVER pincettens ben med en skalpel
- Hudstykket anbringes i ca. 5 ml sterilt medium (evt. sterilt NaCl)
- Det sendes straks til Kennedy instituttet, (evt næste morgen), med almindelig post. Ved opbevaring indtil forsendelse, bør biopsien stå i køleskab ved 4 grader. Det må ikke nedfryses, da levende celler er en forudsætning for at materialet kan anvendes.
- Hudbiopsien kan tages i op til 2 døgn post mortem, dette kan være aktuelt, når der er mistanke om metabolisk lidelse eller kromosomal sygdom hos nyfødte eller småbørn
Opbevaring og rekvisition af vævsmediumglas:
- Glassene kan rekvireres på Kennedy instituttet tlf. ###TELEFON###
- Glassene har en begrænset holdbarhed i ca. 6 mdr ved –20 grader, og i ca. 1 mdr ved 4 grader. Glassene er mærket med holdbarhedsdato efter forudsat opbevaring ved –20 grader
- Afdelingen skal selv sørge for at rekvirere nye glas, samt checke udløbsdato