El-skader

Patofysiologi og definitioner:

Husholdningsspænding (220-380 V) fremkalder normalt ikke arytmier. Lavspændingsskader er helt dominerende og normalt godartede.
lavspænding (< 600 V) kan i sjældne tilfælde medføre risiko for ventrikelflimren ved direkte påvirkning af hjertet, men så vil der have været initial bevidstløshed, EKG-forandringer og/eller andre symptomer.
højspænding (> 1000 V) medfører risiko for asystoli og respirationsstop. Højspænding fremkalder langt oftere nekrose af hele muskelgrupper og ekstremiteter end lavspænding, og mange højspændingsskader giver behov for operativt indgreb. Ødem af muskelvæv kan føre til compartmentsyndrom. Den potentielt store myoglobinfrigørelse giver risiko for nyreskade
vekselstrøm medfører tetanisk kontraktion, hvor individet ikke kan slippe strømkilden, og er mere farlig end jævnstrøm. En fugtig kontaktflade reducerer modstanden og øger dermed strømstyrken og skaderisikoen betydeligt. Vekselstrøm fremkalder sveden.
skademekanismer: gnisten eller lysbuen (strømmens ionisering af luftmolekyler) udvikler høje temperaturer, der kan forkulle hud og underliggende væv direkte (”flash burn”) og antænde tøj (”flame burn”). Energien fra strømmen konverteres til varme i vævene, der giver nekroser i primært hud, muskulatur, kar, nervevæv og knogle. Karskader forårsager tromboser og sekundær iskæmi. Alle organer på strømmens vej gennem organismen kan beskadiges. Strømmen følger normalt den korteste vej mellem ind- og udgangport, og væv med lav modstand (kar, nerver og muskulatur).

Symptomer, kliniske og parakliniske fund:

symptomer: bevidstløshed af vekslende varighed med efterfølgende muskelsmerter, træthed, forvirring, hovedpine, irritabilitet (evt. post-shock psykose) og evt. kramper
elektriske forbrændinger er ofte små, skarpt afgrænsede, smertefri, grågullige områder (indgangsporten). Udgangsporten er ofte større end indgangsporten og har typisk uskarpe rande. Forbrændingernes udstrækning afspejler ikke sværhedsgrad af de indre skader
en hyppig elektrisk forbrænding er mundforbrændingen hos småbørn, der har bidt i en ledning. Involverer ofte læberne og evt. labialarterien. Skaden er non-konduktiv, dvs. begrænset til munden. Der kan efter nogen tid udvikles betydelig blødning. Kan normalt vurderes ambulant hos brandsårskirurg på RH.
respirationsstop eller hjertestop ses ofte i fasen umiddelbart i relation til et alvorligt elektrisk shock
hypovolæmi ses kort tid efter alvorlig skade pga. væsketab ind i de beskadigede områder
kardielle arytmier: elektriske skader kan forårsage arytmier og infarkter, men det er yderst sjældent, at der udvikles behandlingskrævende arytmier. Alvorlige arytmier (alle typer) ses typisk inden for de første få timer efter ulykken (se kriterier for EKG-monitorering nedenfor)
compartmentsyndrom (specielt crus og antebrachium) karakteriseres ved voldsomme smerter, svagere puls og føleforstyrrelser. Dybe muskelskader er normale ved højspændingsskader, og kan ses ved vekselstrømsskader (længerevarende) og våd hud. Derfor vurdering af neurovaskulære forhold af involverede regioner
akut nyreinsufficiens (ofte non-oligurisk) ses som følge af direkte elektrisk betingede nyreskader samt myoglobin- og hæmoglobinudfældninger samt hypovolæmi
svær metabolisk acidose
øvrige problemer: respirationsinsufficiens (neurogent lungeødem), hæmatemese (Curling ulcera), dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), infektioner i nekrotisk væv, frakturer (fald og kramper), retinaløsning, katarakt på et eller begge øjne ses op til 3 år efter elektrisk skade, tinnitus, høretab, perforation af trommehinder. Langvarig påvirkning af hukommelse og stemningsleje (ligner postcommotionelt syndrom). Kroniske smertetilstande ses

Undersøgelser:

EKG hos alle ved ankomst
blodprøver tages kun, hvis der foreligger tegn på elektrisk forbrænding eller barnet er alment påvirket: kreatinkinase (CK), troponin, elektrolytter inkl. Ca, kreatinin, karbamid, hæmoglobin, leukocytter, syre-base status. Evt. s-myoglobin
urinstix ved elektriske forbrændinger mhp. myoglobinuri (postiv for blod)
kirurgisk tilsyn, evt. kontakt til brandsårskirurg på Rigshospitalet ved alvorlig skade eller mundforbrænding
røntgen af thorax og knogler ved mistanke om frakturer (inkl. halscolumna)

Kriterier for monitorering:

Kun ved nedenstående kriterier:

1. højspændingsulykke

2. EKG-forandringer ved ankomst (sinustakykardi, atrieflimren, > 10% VES, grenblok, ST- og T-takssforandringer)

3. besvimelse, brystsmerter, tetani eller våd hud i anamnesen, alment påvirket barn

4. tidligere hjertesygdom

ved monitorering i relation til punkt 1-4 anlægges venflon (som udgangspunkt 6 timers monitorering). EKG-monitorering må ikke forsinke kirurgisk intervention. EKG-monitorering er unødvendig ved størstedelen af de elektriske skader
monitoreringen kan foregå i afsnit 415.
ved tegn på udbredte muskelskader med myoglobinuri og tegn på akut nyreinsufficiens skal patienten flyttes til Rigshospitalet.
behandling af arytmier konfereres med bagvagten på børnekardiologisk afdeling på Rigshospitalet (afsnit 4144).
ved alvorlige skader følges s-natrium, kalium, calcium, kreatinin, karbamid, myoglobin, urinstix, og evt. timediurese

Behandling: