Målgrupper og anvendelsesområde

Indledning:

Formålet med denne SOP er give en detaljeret information om brugen af PCA-pumper til voksne - herunder indikation, infusionsregime og bivirkninger.

Ansvarsfordeling i forbindelse med brug af PCA-pumper til postoperativ smertebehandling fremgår af SOP nr. 139: Smertetilsyn, samarbejdsaftale.

Tilbage til top

Definitioner

PCA - Patient controlled analgesi.

PCA-pumpe - Pumpe med smertestillende medicin, som patienten selv administrerer. Medicinen gives intravenøst.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Baggrund:

Smerteoplevelse hos en patient er subjektiv. Da farmakokinetikken og effekten af analgetika er præget af store individuelle variationer, er den patient-titrerede administrationsform en måde at styre en optimal balance mellem smertelindring og bivirkninger på. PCA-pumpen giver ofte en god tryghed og komfort med en smertelindrings-kvalitet, som er bedre end med konventionel opioidbehandling. Begge behandlingsmetoder lindrer fortrinsvis hvilesmerterne, og ikke de bevægelsesudløste smerter, hvorfor tillæg af Paracetamol og non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAIDs) ofte er nødvendig.

Indikation:

PCA-pumpen er et alternativ til patienter der har gennemgået større operationer, hvor vanlig neuroaksial eller regional analgesi ikke er mulig at gennemføre (f.eks. AK-behandling, anatomiske forhold, manglende patient samtykke) og hvor man kan forvente et kompliceret post-operativt forløb smertemæssigt.

Procedure:

Der anvendes som udgangspunkt morfin (2 mg/ml) i en CADD®-Solis pumpe eller CADD-Legacy^TM pumpe som tilsluttes en separat i.v.-adgang med en ensretterventil. Denne i.v.-adgang skal ikke bruges til anden infusion eller til injektion. Pumpen indstilles til at give en patientstyret bolusdosis af en passende størrelse og uden baggrundsinfusion. Typiske bolusdosis vil være morfin 20 mikrog/kg/tryk, men al dosering er individuelt justeret. Blandevejledning fremgår af LOP nr. 61a.

Der indstilles desuden låseintervallerne: “lock-out” tiden (tidsinterval der skal gå inden ny bolus kan udløses) og antal doser der kan gives per time for at minimere riskoen for en overdosering.

Pumpen er sikret mod utilsigtet omprogrammering ved en kodelås (se LOP nr. 61b og 61c: Vejledning i brug af pumpe).

Ved morfin intolerance kan der istedet anvendes sufentanil (Sufenta®, 2 mikrg./ml) med bolus af en passende størrelse, som udgangspunkt 0,03 mikrog/kg/tryk.

På opvågningsafdelingen:

PCA-pumpen ordineres af anæstesiologisk speciallæge postoperativt og der laves best ord i SP på PCA-pumpe
PCA-pumpen tilsluttes og patienten instrueres i brugen af pumpen. Dette dokumenteres i opvågningsskemaet
Pumpen skal aktiveres (første gang) på opvågningsafdelingen. Patienten observeres herefter, i minimum 15 minutter, for virkning og bivirkning

Postoperative dage:

Patienten tilses dagligt af smertesygeplejerksen fra opvågningen
Opioidforbruget aflæses, og noteres, i journalen. De aflæste værdier nulstilles
PCA-pumpen må ikke være årsag til forlænget indlæggelse

Ved utilstrækkelig effekt kontaktes i dagtid frem til kl 15.00 opvågningssygeplejersken 25-176. Ved behov for tilsyn efter kl.15.00 kontaktes anæstesiologisk forvagt på 25-531.

Multimodal smertebehandling med Paracetamol og NSAID gives efter vanlige retningslinier.

Bivirkninger:

Nedennævnte bivirkninger er ofte opioidudløste.

Respirationsdepression:

(klassisk triade = lav respirations frekvens, påvirket bevidsthedsniveau og “pin-point” pupiller).

Ved respirationsfrekvens < 8, og pt. er sløv, men kan vækkes:

O₂ nasalt, pumpen slukkes og anæstesiafdelingen kontaktes (søger 25-531)
Naloxon 0,04-0,08 mg i.v., hvilket kan gentages.
Patienten skal efterfølgende observeres tæt, da Naloxon har en kort halveringstid (eventuel observation på opvågningsafsnittet vurderes af anæstesilæge)

Ved respirationsfrekvens < 8 og pt. er bevidstløs:

Pumpen stoppes og anæstesilægen kontaktes (søger 25-532)
Patienten ventileres med ren ilt
Naloxon 0,1-0,2 mg i.v. ( inden anæstesiologisk tilsyn) til ønsket effekt
Naloxon kan gentages som ovenfor

Urinretention:

Relativ hyppig komplikation til opioid behandling. Vandladning bør kontrolleres mindst hver 6. time. Ved evt. retention engangskatheriseres patienten.

Kvalme og opkastning:

Hyppig bivirkning. Kan desuden være induceret af hypotension, hypoxæmi, infektion, obstipation, hyperkalcæmi m.m. Disse bør udelukkes inden beh af opioidinduceret kvalme og opkastning påbegyndes.

Ved opioidinduceret kvalme og opkastninger anvendes:

Tabl. (evt. smeltetabl.) Zofran 4 mg. p.o. eller 2 mg. i.v.
Dehydrobenzperidol (DHB) 0,25 mg. i.v.
Dexamethason 8 mg. i.v.

Hudkløe:

Er ikke udtryk for allergisk reaktion og kræver ikke ændring af PCA regime, med mindre der er udtalte gener (skift til Sufenta^®). Der er ingen effektiv behandling. Man kan forsøge med tabl. Clemastin^® 1 mg.

Obstipation:

Modvirkes af adækvat væsketilførsel, tidlig oral nutrition og mobilisering. Der bør gives Laktulose^® 10-25 ml. eller Laxoberal^® 5-10 dr.

Søvnbesvær:

Som sovemedicin kan vanlige midler anvendes.

Tilbage til top