Blodsukker, kontrol, intensiv

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital

SOP nr.  43


Målgrupper og anvendelsesområde

Formål:

Formålet med denne SOP er at beskrive procedure til kontrol af blodsukker hos patienter med diabetes mellitus indlagt i intensiv afdeling 542.

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Procedure:

Patienter med diabetes mellitus specielt patienter med IDDM har ofte svært regulerbare blodsukkerværdier i forbindelse med behandling i intensiv afdeling, idet tilstanden ofte forværres ved behandling med f.eks. steroider.

Til denne SOP er knyttet 1 stk. LOP vedrørende procedure for blodsukkerkontrol og medicinadministration.

LOP nr. 43

Procedure:

Blodsukkermåling ordineres ved indlæggelse eller ved stuegang. Antal BS målinger pr. døgn afhænger af udsving i blodsukker.

Blodsukker måles på arterieblod.

Blodsukker måles på enten ABL 700 eller B-Glucose Analyzer (HemoCue).

BS (HemoCue) x 1.11 = BS på ABL, idet BS måles som plasmaværdi på ABL.

I det daglige skal der ikke foretages korrektion, da omsætningsfaktoren er meget lille, og da der i forvejen er en fejlmargin på 15% ved målingerne.

Patienter med diabetes mellitus, hvor BS ikke kan styres med bolus Novo Rapid, opstartes infusion af Novo Rapid. Infusionen laves som best/ord i SP, samt et notat der beskriver baggrunden for opstart.

Hos andre patientgrupper f.eks. patienter med svær sepsis og patienter med pancreatitis vil kontrol af BS med bolusdosis Novo Rapid ofte ikke kunne opnås, hvorfor opstart af Novo Rapid-infusion kan blive nødvendigt. I denne situation er det specielt vigtigt at ordinere BS-grænser og at gøre plejepersonalet opmærksom på evt. ændringer af ernæring også ofte nødvendiggør ændringer af Novo Rapid-infusion.

 

Øget Novo Rapid-behov kan forventes ved:

Øget glucosetilførsel / øget mængde ernæring

Temperaturstigning

Infusion af hydrocortison

 

Reduceret Novo Rapid-behov kan forventes ved:

Klinisk bedring

Hos patienter i CRRT skal man være opmærksom på at standard dialysevæsken Accusol K+ 4 indeholder glucose 5.5 mmol/l, mens den kaliumfri dialysevæske Accusol K+ 0 ikke indeholder glucose. Når man anvender kaliumfri dialysevæske vil en del glucose udfiltreres, og der må forventes reduceret Novo Rapid-behov.

###TABEL_1###

 

Blanding af Novo Rapid-infusionsvæske:

Sygeplejersken blander 100 IE Novo Rapid i 99 ml isoton NaCl. Holdbarhed 12 timer.

Patienten skal kun have Novo Rapid i denne blanding. Der skal ikke tilsættes Novo Rapid til andre glucoseholdige væsker.

 

Behandlingsmål: at holde blodsukker  < 10 mmol/l.

 

Behandlingen justeres af sygeplejersken efter nedenstående skema:

###TABEL_2###

 

Basis glukoseinfusion er:

Administration af kontinuerlig enteral eller parenteral ernæring f.eks. sondemad, Kabiven og Vamin.

 

Infusion af glukoseholdige infusioner:

Isoton glukose, 10 eller 20% glukose, KNaGlukose eller KGlukose

 

Desuden medicininfusioner:

Som Cordarone.

 

Udskrivelse fra intensiv afdeling:

Hvis patienten fortsat har behov for infusion af Novo Rapid skal der bestilles endokrinologisk tilsyn m.h.p. fortsat behandling og eventuel udredningsplan.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Ansvar:

Intensivlægen ordinerer Novo Rapid som infusion.

Intensivsygeplejersken præparerer medicin og er ansvarlig for kontrol af BS ved administration af medicin efter den tilknyttede LOP.

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Referencer:

  1. Finfer S, Chittock DR, Yu-Shuo Su S et al.Intensive versus conventional glucose control in critical ill patients. The NICE-SUGAR Study Investigators. N Engl J Med 2009;360: 1283-97
  2. Dellinger RP, Levy MM, Carlet JM et al. Surviving sepsis campaign: international guidelines for management of severe sepsis and septic shock: 2008. Intensive Care Med 2008; 34: 17-60
  3. SOP nr. 73. Diabetisk ketoacidose hos voksne, behandling af

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top