Formål
At sikre at patienter til enhver tid behandles af læger med de rette kompetencer ift. opgaven.
Praksis
Lægerne er kategoriseret efter kompetenceniveauer, hvilket sker ud fra den enkelte læges uddannelse og evt. efteruddannelse, samt iht. de krav der lokalt kan stilles for udfærdigelse af opgaver.
Lægerne er inddelt i 3 grupper: reservelæger i uklassificerede stillinger og introstillinger, læger i HU-stillinger, samt speciallæger.
Afdelingens opgaver inddeles i 'almindelige anæstesiopgaver', samt specielle opgaver. Ved evt. meget specifikke opgaver i diverse afsnit henvises til afsnittets nedskrevne regler for udførsel af opgaverne.
Lægerne er indført i kompetenceskema ud fra hvilken personsøger de måtte være tildelt i vagten, samt for speciallægernes vedkommende med initialer og som afdelingslægeansat.
Skemaet udsendes til alle afsnit i afdelingen og skal ligge til grund for planlægning af arbejdsopgaver. Skemaet ajourføres ad hoc.
Det kan i force majeure situationer være nødvendigt at dispencere fra skemaet, men patienterne vil så ydes bedst mulige behandling ud fra givne ressourcer.
Vurdering af kompetencer og dermed bemyndigelse foretages af den ledende overlæge i samarbejde med lægelige mellemledere og de uddannelsesansvarlige overlæger ud fra autorisationer, eksaminer, efteruddannelse, performance, MUS, erfaring, m.m.
Bemyndigelsesskemaet er tilgængeligt for alle medarbejdere via henvendelse til diverse mellemledere eller afdelingsledelsen.
Kliniske ydelser som kræver specielle kompetencer.
Den ledende overlæge vurderer hvilke ydelser som måtte kræve specielle bemyndigelser. Dette foregår b.la. ud fra SSTs krav, lokale aftaler, "best practice", m.m.
Den ledende overlæge har ansvaret for at bemyndigelse til udførelse af specielle opgaver udføres af læger med kompetencer hertil.
Den ledende overlæge ajourfører bemyndigelsesskema.
Mellemledere i diverse afsnit har ansvaret for at det blandt personalet er kendt, hvilke ydelser som kræver specielle bemyndigelser.
De uddannelsesansvarlige overlæger har ansvar for at alle læger under uddannelse kender til og følger den bemyndigelse der er dem givet. Desuden har de uddannelsesansvarlige overlæger ansvaret for at diverse mellemledere og det øvrige personale i de enkelte afsnit er bekendt med bemyndigelsesskemaet.
LOP nr. 299a. Tildeling af bemyndigelser til opgaver udført af læger.pdf
LOP nr. 299b. Oversigt over anæstesiafdelingens specielle procedurer og behandlinger.pdf