Børn, postoperativ urinretention (POUR)

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

 

Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital

SOP nr.  337

Målgrupper og anvendelsesområde

Formål: At forebygge urinretention (POUR) hos børn i general anæstesi og herved sikre optimale anæstesiforløb samt undgå urologiske sequelae.

Målgruppe: Sundhedspersonale der deltager i bedøvelse og operation af børn på AHH.

Tilbage til top

Definitioner

POUR: Post Operativ Urin Retention 

SIK: Steril Intermitterende Katerisation

KAD: Kateter a Demeure

BØRN: Omfatter personer til og med det 17. leveår

Tilbage til top

Fremgangsmåde

 

Målet at forebygge urinretention og behov for blærekaterisation hos børn til procedurer i general anæstesi.

Langt de fleste børn bedøves og opereres uden behov for blærekaterisation.

 

Børn med øget risiko for POUR er bla.

  • Manglende vandladning inden ankomst til operation/procedure
  • Akutte børn med smerter
  • Stor væske indgift (opmærksomhed mod at børn må drikke til én time før indgreb)
  • Lang anæstesi tid (2-3 timer)
  • Epidural (altid KAD)
  • Kendt præoperativ blæretømnings problematik 

 

Anlæggelse af kateter (SIK, KAD) sker under afvejning af risiko for akut overdistension af blæren med urologiske senfølger ift. risikoen ved blærekaterisation med iatrogen infektion. Det er en lægefaglig vurdering om der skal foretages blærekaterisation af børn, dvs. inden blærekaterisation konfereres altid med operatør og/eller stueansvarlige anæstesilæge. Informer altid forældre om blærekaterisation! Børn med epidural skal altid have KAD.

 

Inden proceduren

Ved ankomst adspørges barn/forældre ind til sidste vandladning - hvis behov opfordres barnet til spontan vandladning INDEN bedøvelsen, hvorved evt. katerisation af urinblæren kan forebygges. Kan barnet ikke tisse spontant og opfylder det ovennævnte kriterier foretages blærescanning efter induktion men INDEN procedurestart - er blærevolumen tæt på maximumkapacitet for alderen (se skema nedenfor), tømmes blæren ved katerisation (se størrelse nedenfor).

 

Under proceduren

Trækker proceduren ud og hermed varigheden af anæstesien eller er mængden af indgivet væske stor blæreskannes barnet hvis muligt. Er blærevolumen tæt på maximumkapacitet for alderen (se skema nedenfor), tømmes blæren ved katerisation (se størrelse nedenfor).

 

Efter proceduren

Er varigheden af anæstesien eller mængden af indgivet væske større end ventet blæreskannes barnet INDEN vækning. Er blærevolumen tæt på maximumkapacitet for alderen (se skema nedenfor), tømmes blæren ved katerisation (se størrelse nedenfor) INDEN vækning og overførsel til opvågning.

 

På opvågningen

Børn kan have svært ved at kommunikere ubehag fra en fyldt blære i det postoperative forløb. Et "uroligt" opvågningsforløb hos et barn, bla. uforklaret agitation, brady/takykardi, hypo/hypertension, kvalme/opkastning, smerter etc. bør, efter udelukkelse af alvorlige reversible årsager (ex. hypoxi) udløse ultralydsskanning af blæren mhp. evt. underliggende POUR.

 

Max. ml urin i blæren hos børn       (Barnets alder i år x 30) + 30                                (max. 400 ml)

###TABEL_1###

Obs: Blæreskanning er mindre pålidelig hos børn under 3 år. Max tilladelig urinvolumen er 400 ml sv.t. 12 år.  

 

Blærekateter hos børn - vejledende størrelser                  

###TABEL_2###

Obs: Altid atraumatisk anlæggelse - accepter kun let modstand.


 

Ansvarsfordeling

Der er flere aktører involveret i processen med at forebygge POUR - startende fra børneafdelingen til operationspersonalet - alle har et ansvar.

  1. Personalet på børneafdelingen har ansvar for at sikre præoperativ vandladning hos barnet.
  2. Anæstesisygeplejersken i receptionen (i dag tid) og på op-stuen der modtager barnet har ansvar for at kontrollere, at vandladning har fundet sted inden for 30 min.
  3. Operationsteamet har ansvar for at afklare operationstid med kirurgen og behov for epi med anæstesilægen mhp. at tage stilling til evt. behov for KAD-anlæggelse inden kirurgi.
  4. Operationssygeplejersken har ansvar for, at børn i risikogruppen bliver blærescannet inden kirurgistart samt ved behov for tømning af blæren anlæggelse af urinkateter. 
  5. Anæstesisygeplejersken har ansvar for at gøre opmærksom ved anæstesivarighed over 2 timer. ​​​​​​
  6. Operationsteamet har et fælles ansvar for at holde fokus på at undgå POUR hos børn i generel anæstesi. 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen er ansvarlig for implementering af retningslinjen. Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende retningslinjen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  • Lior Y. Postoperative Urinary Catheterization in Children Treated with or without Epidural Analgesia after Orthopedic Surgery. Children 2022, 9, 1316. 2022.
  • Rosseland L. Monitoring urinary bladder volume and detecting post‐operative urinary rentention in chidlren with an ultrasound scanner. Acta Anaesthesiol Scand. 2005. 49. 1456-59.
  • Nevéus T. Management and treatment of nocturnal enuresis – an updated standardization document from the Internal Children’s Continence Society. Journal of Pediatric Urology. 16. 10-19. 2020.

Tilbage til top

Bilag