At fastlægge retningslinjer for hvilke områder af den indledende sygeplejevurdering (ISV), der skal dokumenteres i Sundhedsplatformen, for de patienter der udskrives fra Akutmodtagelsen - dvs. korttidsindlagte patienter.
Korttidsindlagte patienter: Patienter der IKKE overflyttes til stamafdeling, dvs patienter der udskrives direkte fra Akutmodtagelsen også med ophold over 24 timer.
Nedenstående liste beskriver de vurderingsområder, der som minimum SKAL udfyldes i den indledende sygeplejevurdering (ISV) hos de korttidsindlagte patienter i Akutmodtagelsen:
Under Triagefane:
Under Navigatorfane:
Dokumenteres HVIS relevant for korttidsindlæggelsen:
Den indledende sygeplejevurdering, er et værktøj til at identificere og dokumentere releavnte oplysninger i forhold til det enkelte patientforløb. Den indledende sygeplejevurdering hos de kortttidsindlagte patienter i Akutmodtagelsen stiller således krav til, at plejepersonalet selvstændigt kan identificere og dokumentere patientens akutuelle behov for behandling og pleje.
Den modtagende sygeplejerske skal ved modtagelsen af patienten derfor altid vurdere, om det er relevant at udfylde andre punkter i den indledende sygeplejevurdering.
Patienter, der indlægges fra 536 til 534, betragtes som korttidsindlagte patienter. Det er forventet, at personalet på 536 som minimum beskriver de ovennævnte sygeplejevurderinger under triagefanen samt de udvalgte vurderingsområder under navigatorfanen inden overflytning finder sted.
Det tilstræbes, at akutmodtagelsens patienter, der overflyttes til stamafdeling, har fået foretaget fuld ISV inden overflytning. Det er den pågældende sygeplejerske, der har ansvaret for patienten, der er forpligtet til at sørge for at dette er udført inden overflytning til stamafsnit.
Se evt under påkrævet dokumentation (Påkr. dok.) i Sygepleje-dok, hvor man vil kunne se, hvilke/n dokumentation, der mangler at blive fuldført.
Afdelingsledelsen har ansvar for at den enkelte medarbejder har kendskab til vejledningen. Klinisk sygeplejespecialist og udviklingssygeplejersker har ansvar for implementering af vejledningen. Der bliver løbende foretaget kontrol ved hjælp af lokale audits.