Visiterings- og Disponeringsvejledning for Sociolance

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre:

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er personale på 1-1-2 Vagtcentralen, på Akuttelefonen 1813, personale på Sociolancen og de Præhospitale enheder.

Vejledningen anvendes ved kommunikation fra rekvirenter af Sociolancen og ved kommunikation og melding mellem 1-1-2 Vagtcentralen og Sociolancen.

Tilbage til top


Definitioner

Sociolance: Køretøj bemandet med en paramediciner eller behandler og en socialfaglig medarbejder, disponeres under område city. 

Præhospitale enheder: Ambulancer, akutlægebiler, kørende læger, akutlægehelikopter og Psykiatrisk Akutberedskab.

Logis CAD: Visitations- og disponeringssystem på 1-1-2 Vagtcentralen.

Cisco: Telefonisk callcenterløsning.

PPJ: Præhospital Patientjournal.

Væsentlige tlf. konsultationer: Så snart den socialfaglige medarbejder foretager en CPR.nr. registrering eller søgning.     

En socialfaglig medarbejder fra kommunen med tilknytning til Sociolancen: En socialfaglig som er aktivt kører på Sociolancen.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Denne vejledning samler information og retningslinjer om visitation, disponering, kommunikation, melding og tilbagemelding henhørende Sociolancen.

1. Visitation og disponering af Sociolancen

Sociolancen vil kunne rekvireres enten fra en præhospital enhed, en socialfaglig medarbejder fra kommunen, en socialfaglig medarbejder med tilknytning til Sociolancen, politiet eller efter sundhedsfaglig visitation via 1-1-2 Vagtcentralen. 

Brug af Sociolancen som primær respons må kun ske, når det vurderes af den sundhedsfaglige visitator, at der ikke er sundhedsfaglige problemstillinger hos borgeren, som kræver en umiddelbar behandling. I disse tilfælde vælges en ambulance som primær respons.

Rekvirering af Sociolancen sker via 1-1-2 Vagtcentralen for præhospitale enheder.

En socialfaglig medarbejder fra kommunen med tilknytning til Sociolancen kan konferere direkte med Sociolancen mhp. sparring og vidensdeling, samt rekvirering af Sociolancen, dette skal ske via 1-1-2 Vagtcentralen som beskrevet.

Øvrige samarbejdsparter rekvirerer via særligt telefonnummer, som besvares af sundhedsfaglige visitatorer.

Modtager Akuttelefonen 1813 et opkald vedrørende visitering af Sociolance, skal der omstilles til de sundhedsfaglige på 1-1-2 Vagtcentralen via Cisco.

Sociolancen kan rekvireres til borgere i Københavns kommune, samt borgere der befinder sig på gaden i Frederiksberg kommune.

Fremgangsmåde

Disponering af Sociolancen til opgaver via 1-1-2 Vagtcentralen:

  1. Sociolancen kan visiteres og disponeres i hele driftstiden ud fra ovenstående kriterier, men under hensyntagen til at sidste opgave så vidt muligt skal kunne afsluttes inden driftstidens ophør.
  2. Når Sociolancen udfører opsøgende arbejde, skal mandskabet via 1-1-2 Vagtcentralen have tildelt en tur ”A-vagt Sociolance – opsøgende”. Hvis der køres opsøgende på specifik lokation, kan 1-1-2 Vagtcentralen skrive dette på som adresse. Hvis køretøjet forlades, skal der trykkes ”Ankomst”.
  3. Hvis Sociolancen under opsøgende arbejde får borgerkontakt, der kræver journalisering som følge af vurdering af tilstand eller transport, skal 1-1-2 Vagtcentralen kaldes, så Sociolancen kan tildeles en tur.
  4. Ved væsentlige tlf konsultationer eks med ambulancer, politi osv, skal mandskabet via 1-1-2 Vagtcentralen have tildelt en opgave med. “Telefonkonsultation med samarbejdspartner”

1.1 Radioprocedure og sikker mundtlig kommunikation

Ved melding fra 1-1-2 Vagtcentralen til præhospitale enheder skal radioproceduren følges. 

2. Rekvirering af Sociolancen

Rekvirering af Sociolancen kan foretages, hvis borgerens sundhedstilstand ikke kræver en akut sundhedsfaglig indsats, men en social indsats. I tilfælde af, at en præhospital enhed er primær respons, vurderer denne borgeren. I andre tilfælde er det den sundhedsfaglige visitator på 1-1-2 Vagtcentralen, der vurderer og visiterer.

Ved rekvirering af Sociolancen skal meldingen indeholde:

1-1-2 Vagtcentralen skal oplyse et ca. tidspunkt for Sociolancens ankomst og hvis det ikke er muligt at afsende den, skal en løsning findes i samarbejde (politi, ambulance eller kommune).

Ved forventet lang responstid og såfremt det vurderes formålstjenligt, kan ambulance eller politi oplyse deres telefonnummer til 1-1-2 Vagtcentralen. 1-1-2 Vagtcentralen videreformidler telefonnummeret til Sociolancemandskabet, der herefter kan rådgive ambulance eller politi telefonisk.

Sociolancen har eget telefonnummer, som alene er beregnet til kommunikation mellem 1-1-2 Vagtcentralen og Sociolancen. Telefonnummeret må ikke udleveres til eksterne samarbejdsparter.

Det er formålstjenligt at sociolancen kontaktes inden endelig visitation for at fastlægge om den aktuelle opgave synes løselig af sociolancen.

Er der flere opgaver til Sociolancen informeres Sociolancen om dette. Det er mandskabet på Sociolancen, der prioritere rækkefølgen af opgaverne, da sociolancen ofte har mere indgående viden om borgerne.

Sociolancen kan i samarbejde med vagtcentralen re-visitere til anden relevant løsning eks. ST eller siddende kørsel.

Sociolancen kører ikke med COVID-19 mistænkte eller verificerede positive personer.

2.1 Kommunikation og melding fra Sociolancen til 1-1-2 Vagtcentralen

Personalet på Sociolancen skal melde til 1-1-2 Vagtcentralen om det videre forløb.

Sociolancen kan via 1-1-2 Vagtcentralen anmode om andre myndigheder som politi, psykiatrisk udrykningstjeneste eller akutlægebil/ambulance.

3. Øvrig information vedrørende kommunikation, melding og dokumentation

Alle sundhedsfaglige oplysninger registreres i PPJ jf. VIP-vejledning: Patientjournalføring præhospitalt.

Andre oplysninger som borgerens behov og videre forløb vil fremgå af CAD.

3.1 Sikkerhed på et skadested og nødkald

Sikkerheden på et skadested vurderes af sundhedsfaglig visitator.

Sociolancen skal ikke visiteres, hvis der er tvivl om sikkerheden på stedet. Se VIP-instruks: Sikkerhed i et arbejdsområde for Sociolancen

Præhospitalt personale kan kontakte 1-1-2 Vagtcentralen via nødkald på SINE-terminal, hvis der er akut behov for kontakt. Disse meldinger svares før alt andet. Se VIP-instruks: Nødkald og prioriteret opkald fra præhospitale enheder, Procedurer ved

3.5 Log af kommunikation mellem 1-1-2 Vagtcentralen og præhospitale enheder

Al skriftlig kommunikation fra 1-1-2 Vagtcentralen til præhospitale enheder dokumenteres i CAD. Al mundtlig kommunikation via ip-telefoni og SINE-kommunikation gemmes som voicelogs. For yderligere information se VIP-vejledning: Datasikkerhed og -fortrolighed i Region Hovedstadens Akutberedskab

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen på 1-1-2 Vagtcentralen har ansvar for at udarbejde og implementere denne vejledning.

Afsnitsledere i 1-1-2 Vagtcentralen og Ambulancetjenesten er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer.

Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Præhospitale VIP-retningslinjer:

Sundhedsfaglig vurdering af borgere i kontakt med Sociolancen

Patientjournalføring præhospitalt

Nødkald og prioriteret opkald fra præhospitale enheder, Procedurer ved

Datasikkerhed og -fortrolighed i Region Hovedstadens Akutberedskab

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top