Patientbehandling ved akutte lægebesøg i hjemmet

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Ledere og medarbejdere på Akuttelefonen 1813.

Tilbage til top


Definitioner

Akut hjemmebesøg: Akut lægebesøg i hjemmet.

SFV: Sundhedsfaglig visitator.

KAD: Urin-kateter.

Rådgivende læge: Ansvarshavende læge i vagt ved Akuttelefonen 1813.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Akutte lægebesøg i hjemmet

Lægebesøg i hjemmet bør forbeholdes de tilfælde, hvor der er indikation for akut lægelig klinisk undersøgelse og vurdering og hvor borgeren ikke kan transporteres til en akutmodtagelse/akutklinik uden væsentlige helbredsmæssig ulempe. Borgere, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering, kan transportere sig selv til hospitalet i fx eget køretøj eller taxa, er således ikke berettiget til hjemmebesøg. Dette gælder også for familier med syge børn.

Ydereligere kan der gives hjemmebesøg ved læge såfremt der foreligger tungtvejende sociale og/eller etiske årsager: fx plejehjemsbeboere, borgere med særlige handicap eller borgere med særlige psykiske problemer, eller hvis der fx er tale om en enlig mor med børn eller ældre borgere uden mulighed for anden hjælp eller egen transport.

Indikationen for akut hjemmebesøg og kontaktnummer til borgeren eller primærsektor (plejehjem og lignende) skal i hvert enkelt tilfælde fremgå i Logis-CAD og være tilgængelig for den kørende læge.

 

   

 

Klinisk undersøgelse og vurdering:

Der indhentes supplerende anamnese, der foretages en fokuseret klinisk undersøgelse og der måles vitale parametre i form af puls, blodtryk, respirationsfrekvens, saturation, temperatur. Alle oplysninger og observationer dokumenteres i den elektroniske journal i feltet Fokuseret objektiv undersøgelse.

Øvrige felter i CAD opdateres efter den kliniske vurdering, konklusion, plan og information. Der vælges et nyt relevant respons og handles derefter.

Efter besøget afsendes rekvisition eller epikrise.

Vagtleder 1813 tjekker rette respons er valgt.

Ved Bestilling af ambulance kørsel A

Disse kørsler reserveres potentielt livstruende tilstande. Lægen skal blive ved patienten indtil ambulancen ankommer. Lægen giver rapport til ambulancemandskabet inden lægen forlader stedet. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at følge patienten til sygehus. I så fald gøres dette.

Servicemål, ventetid og evt. revurdering

Målsætningen er at hjemmebesøg skal gennemgøres inden for 4 timer under normale omstændigheder, hvilket borgeren skal oplyses om af SFV eller 1813-læge. Hvis akutte hjemmebesøg ikke forventes afviklet indenfor dette tidsrum, bør der tages telefonisk kontakt til borgeren med henblik på revurdering af tilstanden og fortsatte behov for besøg i hjemmet. Ofte kan fornyet telefonisk kontakt resultere i anden og mere hensigtsmæssig håndtering end akut hjemmebesøg. Vagtleder 1813 eller rådgivende læge tager telefoniske kontakt til borgeren.

Såfremt, der fortsat er indikation for lægeligt tilsyn i hjemmet, kan følgende valgmuligheder overvejes:

I situationer, hvor antallet af visiterede hjemmebesøg forudses at overstige kapaciteten til rådighed, skal prioritering og evt. omvisitering varetages af rådgivende læge i tæt samarbejde med dispatcher.

Absolutte indikationer for hjemmebesøg ved 1813-læge

1. Urinretention: hos ikke selv-mobiliseret, ældre eller dement patient med henblik på KAD

Hastebesøg ved: retention > 6 timer og/eller almene symptomer, samt ved utilsigtet seponering af top-kateter (skal re-anlægges inden for 4 timer).

Akutfunktioneren kan evt anvendes.

2. Svære smerter, nytilkomne eller forværring, fx:

3. Den uafklarede patient, med usikkerhed af karakteren af nyopstået symptomer (hvor det ikke er oplagt, om direkte indlæggelse skal foretages, eller om det kan afvente egen læge dagen efter), fx:

Husk:

Patienter med misbrug og psykiatrisk anamnese skal visiteres til psykiatrisk skadestue/modtagelse, dog kun hvis intoksikation kan udelukkes.

Symptomdebut af mulig apopleksi inden for 24 timer, ringer lægen til 1-1-2 og bestiller en kørsel A.

4. Psykiatriske symptomer: uafklaret og nytilkomne af betydelig karakter:

5. Beboere på plejehjem, demente i eget hjem og udviklingshæmmede fra bosted – skal alle tilbydes hjemmebesøg ved 1813-læge, hvis der er relevant behov for akut lægetilsyn.

6. Ligsyn

Øvrige indikationer for hjemmebesøg

Der kan sendes hjemmebesøg på andre end de nævnte indikationer. Begrundelse dokumenteres i CAD.

OBS:

Alle hjemmebesøg konfereres med Rådgivende læge på Akuttelefonen 1813, før hjemmebesøg bestilles.

Husk at sikre patientens samtykke til hjemmebesøg og 1813-lægens adgang til hjemmet.

Beskriv evt. særlige forhold til den kørende 1813-læge i Logis-CAD. På forsiden, i ”Opgave” i bemærkningsfeltet.

Back-up-procedurer ved IT-nedbrud

Rådgivende læge er lægelig back-up til 1813-lægen på kørende hjemmebesøg og kan kontaktes telefonisk ved nedbrud på computer eller IT-system i forbindelse med akutte hjemmebesøg. Rådgivende læge dokumenterer samtalen i den pågældende patientjournal i Logis-CAD.

I tilfælde af nedbrud på primære IT-systemer og back-up-systemer kan 1813-lægen kontakte rådgivende læge telefonisk og orientere om behandling af patienten. Rådgivende læge registrerer data på papir, som sidenhen indføres i Logis-CAD. Anvendte papirformularer makuleres efter brug.

 

Taxa chaufførens ansvar

Taxa chaufføren skal medbringe hjertestarter til taxaen inden 1 tur starter.

Taxa chaufføren deltager ikke i nogen former for behandling.

Taxa chaufføren skal køre lægen efter rute anvist af Dispacher.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Enhedschefen for Akuttelefonen 1813 er ansvarlig for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en hos enhedsledelsen for Akuttelefonen 1813.

Sektionslederne ved Akuttelefonen 1813 er ansvarlige for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en blandt læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813.

Læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813 har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende VIP og overholde den i det daglige virke.

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Ingen

Tilbage til top


Bilag

Bilag 1: Pakningsliste og medicin_100321.pdf

 

Tilbage til top