Formål
At sikre at:
- Patienter med bevidsthedspåvirkning vurderes og behandles ud fra ABCDE-principperne
- Patienter med bevidsthedspåvirkning tidligt identificeres og årsag til bevidsthedspåvirkning om muligt korrigeres.
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer, akutlægebiler og specialkøretøjer i Region Hovedstaden. Anvendes ved præhospital indsats og patientbehandling i henhold til egen kompetenceprofil og specifikke medicin- og behandlingsinstrukser.
Ambulanceassistenter skal være bekendt med indholdet i denne VIP.
Tilbage til top
Definitioner
Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Lægeassistent: Ambulancebehandler eller paramediciner med særlig kompetence som assistent for præhospital akutlæge.
Bevidsthedspåvirket patient: En patient med nedsat bevidsthedsniveau, dvs. GCS < 15.
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Mulige årsager:
Akronymet MIDASH kan være et hurtigt og praktisk redskab til afdækning af hyppige årsager til bevidsthedspåvirkning:
- M: Medicin- eller alkoholpåvirkning
- I: Infektion, herunder blodforgiftning, meningitis og andre infektiøse tilstande
- D: Diabetes, herunder hypo-/hyperglycæmi
- A: Anoksi (iltmangel)
- S: Stroke / Slagtilfælde (cerebrale lidelser)
- H: Hypotermi/hypertermi
Herudover bør følgende tilstande overvejes:
- Epilepsi (Konvulsiv / non-konvulsiv status epilepticus, evt. postiktal tilstand)
- Forgiftning (svampe / planter, gasarter, opløsningsmidler, narkotika)
- Hjertesygdom (Hjertestop, AKS, arytmi, hjertesvigt, hypotension)
- Nyresygdom (akut nyresvigt, dialysepatient)
- Leversygdom (levercoma)
- Traume, herunder hypovolæmi og isoleret hovedtraume.
Symptomer:
- GCS < 15, dvs. nedsat eller manglende reaktion på tiltale eller smertepåvirkning.
Vurdering og behandling:
- Initial vurdering af patient efter ABCDE-principper
- Ud fra symptombillede og klinisk arbejdshypotese indledes behandling i henhold til egen kompetenceprofil og specifikke medicin- og behandlingsinstrukser
- Iltbehandling målrettes til en SpO2 på 94-98% (88-92% for KOL-patienter)., evt. maskeventilation
- IV adgang og evt. væskeindgift ved hypotension
- Lejring alt efter formodet årsag
- Måling og eventuel korrektion af blodsukkerniveau
- Ved mistanke om akut apoplexi (herunder pareser / påvirket tale / neurologiske udfald) kontaktes thrombolysevagten, jf. VIP-vejledning: Apopleksi, præhospital håndtering og visitation
- Ved mistanke om tilskadekomst, hvor skade på rygsøjlen ikke kan udelukkes, foretages eventuel spinal stabilisering jf VIP: Traume mod rygsøjlen, Præhospital håndtering af
- Ambulance: Tilkald af akutlægebil jf. VIP-vejledning: Tilkald og afmelding af akutlægebil, Vejledning for ambulancetjenester, hvis kriterier er opfyldt. Evt. telefonisk konsultation med AMK-læge
- Akutlægebil: Ved mistanke om hovedtraume og/eller intrakraniel blødning overvejes primær visitation til Rigshospitalet
- Akutlægebil: Ved mistanke om meningitis, startes behandling jf. VIP-vejledning: Mistanke om bakteriel meningitis.
- Akutlægebil: Ved GCS < 9 eller hastigt faldende bevidsthedsniveau overvejes intubation.
Monitorering:
- RF, SpO2 og ETCO2
- BT, puls, EKG
- GCS, Pupilforhold, Pareser, Blodsukker
- Evt. EKG12/15
En kritisk patient revurderes minimum hvert 5. minut.
Bemærkninger
Den bevidsthedspåvirkede patient er en af de vanskeligste patientkategorier at vurdere præhospitalt og det er let at fejlvurdere alvorligheden af patientens tilstand. Samtidig kan det under tiden være vanskeligt at få denne patientkategori til at samarbejde til undersøgelse, behandling og evt. transport til hospital.
Der er mange årsager til bevidsthedspåvirkning, og patienten kan have flere, samtidige årsager til dette. Tilstanden er ofte dynamisk og kan hurtigt ændre sig. Derfor er hyppig revurdering vigtig.
Der er således al mulig grund til at være ekstra opmærksom på denne patientkategori og på vid indikation transportere dem til hospital til videre udredning og observation.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Delegation
Cheflæge i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til ambulancebehandlere, paramedicinere, lægeassistenter og anæstesisygeplejersker, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Implementering
Cheflæge i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af denne vejledning.
Sektionslederne i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til vejledningen blandt personalet, der varetager tjeneste ved ambulancer, akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer i afdelingen. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet.
Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden, har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
VIP-vejledninger:
- Vurdering, revurdering og observation af præhospital patient
- Vejrtrækningspåvirkning, Præhospital håndtering af
- Kredsløbspåvirkning, Præhospital håndtering af
- Kramper, Præhospital behandling af
- Mistanke om bakteriel meningitis
- Apopleksi, præhospital håndtering og visitation
- Fysisk traume, Præhospital håndtering af
- Hovedtraume, Præhospital håndtering
- Tilkald og afmelding af akutlægebil, Vejledning for ambulancetjenester
- Lægefaglig rådgivning af præhospitalt personale, Fremgangsmåde ved
- Afslutning af den præhospitale indsats på stedet
- Traume mod rygsøjlen, Præhospital håndtering af
Tilbage til top
Bilag
Ingen
Tilbage til top