Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer, akutlægebiler og specialkøretøjer i Region Hovedstaden. Anvendes ved præhospital indsats og patientbehandling i henhold til egen kompetenceprofil og specifikke medicin- og behandlingsinstrukser.
Ambulanceassistenter skal være bekendt med indholdet i denne VIP.
Indholdet i vejledningen bringes i anvendelse ved alle patientkontakter.
Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Lægeassistent: Ambulancebehandler eller paramediciner med særlig kompetence som assistent for præhospital akutlæge.
Det præhospitale sundhedsfaglige personale foretager en vurdering af alle patienter, som de er visiteret til af Region Hovedstadens 1-1-2 AMK-Vagtcentral.
Der optages anamnese og foretages objektiv undersøgelse, som følger ABCDE-princippet.
Forløbet dokumenteres i den præhospitale patientjournal af det præhospitale sundhedsfaglige personale.
Følgende overordnede punkter skal gennemgås ved vurdering af patienten. Detaljeringsgraden afhænger af hastegrad, de kliniske fund og anamnesen.
Akutlæge: evt. ultralyd
Ud fra anamnese og objektiv undersøgelse dannes et overblik over patientens samlede tilstand (symptombillede) og evt. umiddelbare behandlingsbehov.
Ud fra symptombillede opstartes relevant behandling i henhold til egne kompetencer.
Patienten skal revurderes med nye målinger af BT, P, SpO2, RF, GCS, (evt. ETCO2, EKG, BS, smertescore):
Hyppigheden af revurderingen afgøres ud fra patientens tilstand og kørevej til hospital.
Delegation
Cheflæge i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til ambulancebehandlere, paramedicinere, lægeassistenter og anæstesisygeplejersker, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Implementering
Cheflæge i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af denne vejledning.
Sektionslederne i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til vejledningen blandt personalet, der varetager tjeneste ved ambulancer, akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer i afdelingen. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet.
Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden, har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.
Ingen
Ingen