Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

Beskrivelse af principper og retningslinjer for håndtering af forespørgelser omkring medicin, ordinationer og recepter for læger og sygeplejersker ved Akuttelefonen 1813.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker ved Akuttelefonen 1813.

Tilbage til top

Definitioner

FMK: Fælles medicinkort

KOL: Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

I.V.: Intravenøs

S.C.: Subcutan

A1: Akut rekvirering af Akutlægebil og ambulance

Inj: Injektion

Mg:: Miligram

Ml: Mililiter

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Generelle regler

Først og fremmest gælder Autorisationsloven ”§ 17 … er en læge under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.”. Der gælder dernæst særskilt beskrevne retningslinjer for antibiotika og afhængighedsskabende medicin, som beskrevet nedenfor.

Dernæst gælder følgende principper for både læger ved Akuttelefonen 1813, og som skal være bekendt af både sygeplejersker og læger:

Vurdering af behov for medicin, skal gøres på baggrund af den akutte henvendelse årsag, og borgerens sundheds- og FMK-profil.
Recepter og ordinationer af medicin, skal som udgangspunkt foretages af borgerens egen læge.
Henvendelser vedrørende fast medicin, som ikke er livsvigtigt, skal henvises til egen læge.
Er der behov for vurdering i forhold til en ordination eller en recept, skal dette som udgangspunkt foretages via en akutklinik eller -modtagelse, eller ved et hjemmebesøg.
Ovenstående punkter 1-4 må som udgangspunkt ikke afviges. Der kan afviges fra ovenstående ved henvendelser, i enkelte tilfælde, hvor det tjener borgerens bedste, og hvor det gøres med omhu og samvittighedsfuldhed. Det er ikke muligt at beskrive alle situationer, men kan være nedenstående situationer:
1. mangelfuld tilknytning af recept, fx glemt af egen læge, på allerede given ordination.
2. henvendelse fra behandlerfarmaceut/apotek, hvor apotek ikke har mindstepakning, og hvor der er behov for en recept på næststørste pakke.
3. simple ændringer i ordinationer eller præparat ved allerede givne ordinationer, og hvor der ikke er behov for en forudgående klinisk vurdering.
4. henvendelser fra andet sundhedspersonale vedr. simple infektioner, fx ved UVI af ældre på plejehjem, og hvor der er gjort en forudgående undersøgelse med basalværdier, evt. inkl. stix. Er tilstanden ikke klart beskrevet, eller er der usikkerhed om patientens tilstand, skal denne tilses før behandling.
5. henvendelser fra andet sundhedspersonale vedr. simple ændringer eller receptforespørgsler på allerede ordineret tryghedskasse (se nærmere beskrevet nedenfor). Det er egen læge, eller hospital, som ordinerer tryghedskass Nye ordinationer tilsvarende tryghedskasse skal foregå ved et hjemmebesøg. Er tilstanden ikke klart beskrevet, eller er der usikkerhed om patientens tilstand, skal denne tilses før behandling.
6. Antiviralbehandling hos en patient med akut herpesudbrud, hvor patienten kender sine symptomer, og er fortrolig med behandlingen, samt evt. en vurdering ved et foto, kan det overvejes at ordineres en antiviral kur, hvis der er længere end 72 timer fra udbruddet er opstået til egen læge åbner. Er tilstanden ikke klart beskrevet, eller er der usikkerhed om patientens tilstand, skal denne tilses før behandling.
7. Kendt migrænetilstand, hvor patienten kender sine symptomer, og er fortrolig med behandlingen. Er tilstanden ikke klart beskrevet, eller er der usikkerhed om patientens tilstand, skal denne tilses før behandling.
8. Børneorm. Behandling opstartes telefonisk kun i weekender/helligdage. Orm skal være set perianalt, evt. med udtalt analkløe, uden feber eller sår. Recepter udskrives mellem kl. 14 før weekend/helligdag indtil kl. 16 dagen før lægen åbner igen. Der udskrives kun recept til borger med påvist orm. Børn under 1 år henvises til egen læge før behandling. Gravide behandles IKKE telefonisk. De skal henvises til egen læge. På hverdage henvises alle borgere med børneorm til egen læge næste dag.

Om recepter

Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler skal være bekendt af alle.

Her gør sig gældende specifikt for lægevagter: ”§ 13. … En recept udstedt af en vagtlæge eller en behandlerfarmaceut er dog kun gyldig i 7 dage efter udstedelsen. Det er vagtlægens eller behandlerfarmaceutens ansvar at sikre receptens gyldighedsperiode.”.

FMK

Alle forhold vedrørende råd, ordinationer og recepter skal føres ind i FMK modulet i CAD, og hvis ikke dette er muligt, fx ved nedbrud eller hos kørende læger, skal FMK-online.dk anvendes.

De nærmere forhold, som gør sig gældende for FMK er beskrevet af Styrelsen for patientsikkerhed: Spørgsmål og svar om ansvaret ved brug af FMK mht. ordination og håndtering af medicin.

Ordinationer af håndkøbsmedicin, skal også føres i FMK, så borger, bosteder og kommunale tjenester kan tilgå dem, dvs. hvis en sygeplejerske laver en ordination i forhold til håndkøbs- eller delegereret medicin, skal dette føres i FMK af en læge.

Sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicin

Sygeplejersker skal kende ovenstående principper, gældende for læger. Sygeplejersker kan selvstændigt give råd og vejledning om håndkøbsmedicin, og ordinere paracetamol til børn over 6 mdr. og over 7 kg efter instruks: Delegeret instruks til medicinordination for SFV på 1813. Ved behov for lægefaglig vurdering skal sygeplejersker viderestille til en læge.

Håndkøbsmedicin

Ved behov for medicin, skal der i det omfang er muligt, henvises til behandling af håndkøbsmedicin (bilag 1).

Behandlerfarmaceuter

Genordination kan udføres på visse lægemidler, hvis patienten mangler en gyldig recept, og der er et behandlingsmæssigt behov for lægemidlet. Genordinationen skal være på baggrund af en aktiv ordination i FMK. Derudover skal behandlerfarmaceuten sikre, at patienten er i stabil behandling og er indenfor målgruppen. Det kan der læses mere om i Bekendtgørelsen om behandlerfarmaceuters virksomhedsområde. Behandlerfarmaceuter kan ordinere:

Protonpumpehæmmere. Enkelte kan købes i håndkøb.
Aminosalicylsyrer og analoger (forbyggende behandling af colitis ulcerosa). Kun til patienter i stabil monoterapibehandling.
Insulin. Insulinbehandlet type 1 og type 2 diabetes.
Adrenalin. Anafylaksi beredskab. Kun injektions-pen til selvadministration.
Antihypertensiva. Essentiel hypertension. Kun til patienter i stabil behandling. Kun perorale præparater.
Statiner. Hyperkolesterolæmi. Kun til patienter i stabil monoterapi behandling.
Gruppe II steroidcreme. Eksem. Kun gruppe II præparater.
P-piller. Svangerskabsforebyggelse. Kun til kvinder i stabil behandling mere end 1 år. Midler til postcoital kontraception (»fortrydelsespiller«) findes i håndkøb.
Bisfosfonat. Postmenopausal osteoporose. Kun til patienter i stabil behandling. Kun perorale præparater.
Nasal glukokortikoid. Allergi/høsnue. Enkelte præparater findes i håndkøb.
β-2-agonister. Astma, KOL. Kun til patienter i fast stabil behandling, som ikke virker akut respiratorisk påvirkede. Kun ved fysisk fremmøde af patienten.
Glukokortikoider, til inhalation. Astma, KOL. Kun til patienter i fast stabil behandling, som ikke virker akut respiratorisk påvirkede. Kun ved fysisk fremmøde af patienten.

Om antibiotika

Opstart af antibiotisk behandling skal, som udgangspunkt, altid forudgås af en klinisk undersøgelse.

Følgende vejledninger og instrukser gør sig gældende for læger der arbejder ved Akuttelefonen 1813, og bør kendes:

Nationale love og vejledninger: Autorisationsloven, Vejledning om ordination af antibiotika, Vejledning om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom og Smitsomme sygdomme hos børn og unge.

Regionale vejledninger: RegionH’s antibiotikavejledning.

Lokale vejledninger: Denne vejledning

I det følgende gennemgås de regler og vejledninger, som gælder for ordination af antibiotika på 1813:

Generelle regler omkring behandling med antibiotika:

Styrelsen for patientsikkerhed giver nogle generelle retningslinjer for anvendelse af antibiotika: Vejledning om ordination af antibiotika (2012), og her står bl.a. at ordinationsmønstre skal være rationelt mhp. at forebygge resistens, og at kritisk vigtige antibiotika forbeholdes alvorligt syge eller kun bruges, hvor der ikke er alternativer. De basale regler gældende for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug er:

Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at sikre mod alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt.
Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag.
Det valgte antibiotikum skal være så smalspektret og påvirke normalfloraen så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika.
Hvis den initiale behandling ikke virker, skal valget af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter mikrobiologisk diagnostik.
Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området.
Diagnosen, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal.
Der gælder særlige regler for carbapenemer, fluorokinoloner og cephalosporiner.

RegionH har en antibiotikavejledning, som angiver standardbehandling for de hyppigste infektioner. Denne skal altid følges i det tilfælde der laves en behandling. Den angiver desuden hvornår en behandling skal opstartes for de hyppigste infektioner, og bør være vejledende for, hvornår en patient henvises mhp. vurdering af tilstand, og opstart af behandling. Bredspektrede antibiotika er beskrevet på medicin.dk.

Om meningokoksygdom

Særskilt for meningokoksygdom gælder: Vejledning om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom, hvor der bl.a. står:

Mistanken om meningokoksygdom [baserer] sig udelukkende på anamnestiske oplysninger og kliniske fund. Lægen skal mistænke sygdommen hos patienter med påvirket almentilstand, høj feber, punktformede hudblødninger (petekkier) og/eller nakke-ryg-stivhed… [og sikre akut indlæggelse med ambulance]. [Ved mistanke] skal lægen … påbegynde umiddelbar behandling med antibiotika, inden patienten transporteres til et sygehus. Benzylpencillin skal anvendes... Ved oplysninger om allergi over for penicillin anvendes … ceftriaxon. Lægen [skal] have adrenalin klar til behandling af eventuel anafylaksi. Antibiotikabehandlingen skal gives intravenøst… [eller] dybt intramuskulært… [hvis ikke det er muligt]. [Ved] telefonisk [henvendelse] og … mistanke om meningokoksygdom, skal lægen sikre akut indlæggelse.

I Akutberedskabet sikres akut vurdering ved mistanke om meningitis, ved at rekvirere behandlerambulance og akutlægebil (respons A1).

Feber hos børn under 3 måneder

Børn under tre måneder med feber skal altid henvises til vurdering i en børnemodtagelse, pga. deres immunforsvar ikke fungerer optimalt endnu. Se VIP: Feber hos børn under 3 måneder, samt VIP: Feber - Børn.

Børn og institution

I forbindelse med rådgivning og/eller behandling af infektioner, skal der for børns vedkommende altid tages stilling til, og gives råd, om barnet må komme i institution. De generelle anbefalinger herfor kan læses i: Smitsomme sygdomme hos børn og unge.

Om afhængighedsskabende medicin

Helt overordnet gælder Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler:

Principper gældende ved ordination af afhængighedsskabende medicin:

Patientens evne til at føre maskiner og motorkøretøjer m.m. vurderes og patienten informeres herom.
Den enkelte læge skal kontrollere, om patienten i forvejen behandles med afhængighedsskabende lægemidler, fx ved opslag i journal eller det fælles medicinkort (FMK). Hvis patienten ikke ønsker at afgive samtykke til, at de involverede læger kan udveksle eller tilgå de for behandlingen nødvendige helbreds- og medicinoplysninger, skal lægen overveje, om det vil være fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt at behandle den pågældende patient med afhængighedsskabende lægemidler. Lægen kan evt. undlade at udskrive lægemidlet, medmindre manglende ordination vil være til nærliggende risiko for patienten, fx på grund af risiko for udvikling af livstruende abstinenstilstand.
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler i lægevagt m.v. må kun finde sted ved nyopstået, akut sygdom eller tilskadekomst, og efter konsultation med personligt fremmøde eller hjemmebesøg. Lægen skal sikre sig patientens identitet ved forevisning af sygesikringskort eller anden legitimation med navn, cpr.nr. og adresse samt søge oplysninger om patientens øvrige ordinationer i FMK. Lægen skal underrette patientens praktiserende læge om den givne behandling/ordination. Receptfornyelse for patienter i længerevarende behandling må kun helt undtagelsesvis foretages i lægevagt m.v., og der må kun udskrives mindst mulige mængde, som kan række til patienten igen, kan kontakte egen læge. Hvis en læge får kendskab til, at en af lægens patienter hyppigt behandles af lægevagt m.v. med afhængighedsskabende lægemidler, skal lægen orientere lægevagten om sin behandling af patienten efter indhentet samtykke fra patienten. Nægter patienten at give sit samtykke hertil, skal lægen overveje at ophøre med at behandle med afhængighedsskabende lægemidler.

Ved terminale forløb

I behandlingen af smerter på malign baggrund er målet med smertebehandlingen at lindre patientens symptomer i så vidt omfang som muligt. Afhængighedsudvikling mv. har mindre relevans i terminale palliative forløb, og patienten altid have adgang til tilstrækkelig p.n. behandling i tilfælde af gennembrudssmerter.

En ”Tryghedskasse” er en pakke med medicin, som alle apoteker kan udlevere, og som alene ordineres af patientens egen læge eller behandlende afdeling. Ved akutte palliative forløb kan kørende læge lave ordinationer, svarende til Tryghedskassen og udlevere medicin, så der er tilstrækkeligt til førstkommende hverdag. Der skal tages stilling til om der evt. skal planlægges et genbesøg, hvis der er lang tid til patientens læge åbner.

Tryghedskassen består af følgende medicin, og findes i kørende læges taske:

Inj. s.c. Morfin 20 mg/ml Ingen max. Smerte, åndenød

Inj. s.c. Midazolam, Dormicum 1 mg/ml Ingen max. Angst, uro, søvnløshed

Inj. s.c. Serenase 5 mg/ml 6 mg/døgn Kvalme. Vrangforestillinger, begyndende delir

Inj. s.c. Furix 10 mg/ml Ingen max. Mistanke om lungestase/ødem

Inj. s.c. Buscopan 20 mg/ml 120 mg/døgn Fugtige respirationsbilyde

Henvendelser på baggrund af opstart af Tryghedskasse, manglende medicin, og samtidig akut palliationsbehov skal udløse et hjemmebesøg. Justering i tidligere givne ordinationer, kan evt. foregå telefonisk i samarbejde med en sygeplejerske.

Omkring afrusning:

Vagtlæger må ikke iværksætte abstinensbehandling eller afrusning, men skal søge anden løsning, fx afrusning under indlæggelse, eller henvise patienten til selv at tage kontakt til egen læge eller misbrugscenter.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Enhedschefen for Akuttelefonen 1813 er ansvarlig for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en hos enhedsledelsen for Akuttelefonen 1813.

Sektionslederne ved Akuttelefonen 1813 er ansvarlige for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en blandt læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813.

Læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813 har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende VIP og overholde den i det daglige virke.

Tilbage til top