Forlænget responstid for B-, C- og D-kørsler, Revurdering af patients tilstand ved

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At patienter, der venter på ambulancetransport til hospital ved B-, C- og D-kørsler, bliver revurderet og eventuelt re-visiteret, når servicemål overskrides samt at sikre en rimelig responstid ved kategori B kørsel.

At patienten, pårørende og øvrige tilstedeværende oplever tryghed og service ved telefonkontakt og vejledning af Akutberedskabet.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen gælder for alle medarbejdere på Vagtcentralen 1-1-2 - 112 SFV, dispatchere, AMK-læge og 1-1-2 vagtleder.

Instruksen beskriver, hvornår og hvordan sundhedsfaglige visitatorer i samarbejde med AMK-læge skal kontakte patienter, hvor disponering af ambulance overskrider fastlagt revurderingstidspunkt.

Dette gælder for alle patienter, der ikke er indlagt på hospital, dvs. alle patienter, der har ringet 1-1-2, 1813, eller hvis transport er bestilt via CVI (Central Visitation) eller TAXI.

Instruksen beskriver ligeledes hvordan dispatchere og vagtleder 1-1-2 skal agere ved overskridelse af servicemålene.

Tilbage til top


Definitioner

Indringer: Den person, der ringer 112 eller 1813 (evt. på vegne af en anden).

Logis CAD: Visitations- og disponeringssystem på 1-1-2 AMK-Vagtcentralen og Akuttelefonen 1813.

Kørsel: B-, C- eller D-kørsel, der er oprettet i Logis CAD efter sundhedsfaglig visitation eller elektronisk bestilling.

Servicemål: Regionens mål for, hvornår 90 % af B-, C- og D-kørsler skal være fremme hos borgeren, efter at sundhedsfaglig visitator har sendt opgaven til dispatch. For B-kørsler er målet 25 minutter, og for C- og D-kørsler er målet 120 minutter.

Revurderingstidspunkt for 112 SFV ud fra tidspunkt registreret i hændelsesbilledet: Servicemål kørsel B: 25 minutter og igen ved travlhed efter yderligere 15 minutter eller før afhængig patientens tilstand. B1 kørsler skal revisiteres indenfor 15 minutter. (Se VIP-vejledning: Akut ambulancekørsel til patienter i det offentlige rum).

Servicemål kørsel C og D: 120 minutter.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Sundhedsfaglig visitators ansvar opgaver

112 SFV revisiterer alle B kørsler, som ikke er fremme hos patienten indenfor servicemålene (se venligst under definitioner). Overflytninger revisiteres ikke.

Når der foretages et opkald til indringer, skal der altid tastes #0 før telefonnummeret. Dette for at indringer kan se, at det er vagtcentralen 112, der ringer.

Indringer forklares, at opkaldet har til formål:

Vurdering og revisitation af patienten skal dokumenteres:

AMK-lægens ansvar og opgaver

Det er AMK-lægens ansvar og opgave i samarbejde med Call-Back funktionen, at prioritere de ventende B kørsler.

I tilfælde af travlhed, hvor det giver udfordringer at nå at re-visitere ventende B-kørsler, er det AMK-lægens opgave, i samarbejde med vagtleder 112 med alle tilgængelige midler (f.eks. tilbagetrækning af personale på pause, kortvarig støtte fra 112 SFV siddende på Akuttelefonen 1813) at sikre, at revisitation er muligt.

Såfremt belastningen med opkald til 112 og revisitation af B kørsler overskrider ressourcerne på trods af ovenstående tiltag skal sektionsleder i dag tid og enhedschef i øvrige tidsrum, inddrages af vagtleder 112 eller AMK-læge.

Vagtleders ansvar og opgaver

Det er vagtlederens ansvar og opgave at adressere Call-Back funktionen og sikre sig, at der altid er en SFV, der har Call-Back funktionen.

Call-Back funktionen varetages af SFV sygeplejerske kl 19-07 og af SFV lægeassistent fra kl 7-19.

Vagtleder er ansvarlig for at notere status og evt udfordringer ift Call-Back funktionen i C3.

I tilfælde af travlhed, hvor det giver udfordringer at nå at re-visitere ventende B-kørsler, er det Vagtleders opgave i samarbejde med AMK-lægen med alle tilgængelige midler (f.eks. tilbage-trækning af personale på pause, kortvarig støtte fra 1-1-2 SFV siddende på Akuttelefonen 1813) at sikre, at revisitation er muligt.

Dispatchers ansvar og opgaver

Kategori B kørsler må ikke omdisponeres mere end én gang medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, f.eks. omdisponering af hensyn til mere akutte opgaver.

Hvis det skønnes nødvendigt med yderligere omdisponering af en B kørsel, skal sundhedsfaglig visitator eller AMK-læge inddrages af dispatcher for en konkret sundhedsfaglig vurdering af om yderligere ventetid er forsvarligt.

Overskridelse af revurderingstidspunkt visualiseres automatisk ved farveskift i Logis CAD. Når dispatcher bliver opmærksom på overskridelse af revurderingstidspunkt, skal dispatch:

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Enhedschef Vagtcentralen er ansvarlig for indhold og implementering af instruksen.

Sektionsleder for AMK-læger er ansvarlig for implementering af instruksen blandt AMK-læger.

Sektionsledere for Vagtcentralen 1-1-2 er ansvarlig for implementering af instruksen.

Medarbejderne ved Vagtcentralen 1-1-2 er ansvarlige for at følge instruksen.  

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Præhospital vejledning: Sundhedsfaglig visitation på 1-1-2 Vagtcentralen og melding til præhospitale enheder

Tilbage til top


Bilag

-

Tilbage til top