Ambulancepersonalet i Region Hovedstaden: Planlægning, gennemførelse og dokumentation for løbende efter- og vedligeholdelsesuddannelse.

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Ambulanceleverandører i Region Hovedstaden, administrative ledere og medarbejdere i Akutberedskabet.

Formålet er at beskrive retningslinjer for planlægning, gennemførelse og dokumentation for løbende efter- og vedligeholdelsesuddannelse for ambulancepersonalet i Region Hovedstaden.

Tilbage til top


Definitioner

Uddannelse: Uddannelse til ambulanceassistent, ambulancebehandler og paramediciner i henhold til (aktuelt) BEK 1264 af 9/11 - 2018.

Vedligeholdelses- og efteruddannelse: Vedligeholdelses- og efteruddannelse for assistenter, behandlere og paramedicinere som fastlagt i Region Hovedstadens Kravspecifikation for Ambulanceberedskab FV 050115 (bilag 1).

Komplekse medarbejdere: Medarbejdere der ikke er fuldtidsansatte eller ikke følger hele uddannelsesåret i Region H. Det drejer sig om timelønnede, nyansatte og personale der skifter kompetencer eller genindtræder efter orlov i løbet af uddannelsesåret.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Generelt om efter- og vedligeholdelsesuddannelse for ambulancepersonalet:

Ambulanceleverandørerne skal i henhold til Kravspecifikation for Ambulanceberedskab FV050115 (Bilag 1C) forestå efter- og vedligeholdelsesuddannelsen af ambulancepersonale, der er uddannet i henhold til den enhver tid gældende lovgivning (aktuelt BEK 431 af 18/5 – 2016). 

 

1. Indledning

For at opretholde rutinen i ambulancetjenesten i Region Hovedstaden skal alt ambulancepersonale gennemføre efteruddannelse årligt, specificeret i Kravspecifikation for Ambulanceberedskab FV050115 (Bilag 1C):

2. Årlige uddannelsesplaner jf. kravspecifikationens krav 3.4 D:

Ambulanceleverandører skal fremsende plan for vedligeholdelses- og efteruddannelse, for det efterfølgende år, senest i november måned. Planen sendes til:

###EMAIL###

med anførsel af ”årlig uddannelsesplan ambulancepersonale” i emnefelt. Akutberedskabet godkender den årlige plan senest medio december.

Planen skal udarbejdes med udgangspunkt i retningslinjer, som fremsendes af Akutberedskabet inden udgangen af juni måned.

Den årlige uddannelsesplan kan omfatte e-learning for enkelte moduler, såfremt de pågældende moduler forud for fremsendelse af planen er drøftet med og godkendt af AKUT.

 

3. Generelt om dokumentation for efter- og videreuddannelse

Dokumentation for gennemførelse af efter- og videreuddannelse opbevares hos leverandøren, således at det er muligt for Akutberedskabet at gennemføre audit jf. beskrivelsen nedenfor. Dokumenterne anført i skema nedenfor, skal opbevares hos leverandøren for hver enkelt medarbejder og med ét separat dokument per afholdt kursusdag.

Leverandøren skal hver måned fremsende en liste over antal personer, der har gennemført efter- og videreuddannelse fordelt på de fem uddannelsesdage. Listen fremsendes til den sundhedsfaglige uddannelseskonsulent inden d. 7. i den efterfølgende måned.

Leverandøren skal indenfor 7 dage efter uddannelsesårets afslutning, fremsende en liste over alt ambulancepersonale (delt op efter kompetenceniveau samt i fastansatte og timelønnede), med anført navn, CPR-nr, mandskabsnr. og kompetenceniveau. Det skal på listen anføres, at al efter- og vedligeholdelsesuddannelse for personalet er gennemført i henhold til kontraktgrundlaget, og listen skal ledelsespåtegnes.

Ved uddannelsesårets afslutning gennemfører Akutberedskabet en audit med gennemgang af udvalgte medarbejderes dokumentation for efter- og vedligeholdelsesuddannelse. Denne gennemgang foregår hos leverandøren, som skal sikre, at dokumentationen opbevares således at audit er mulig, og leverandøren skal stille den nødvendige support til opgaven. Audit vil som udgangspunkt omfatte 25% af medarbejdergruppen, men omfanget kan opskaleres til at gælde helt op til den fulde medarbejdergruppe, hvis audit giver anledning til formodning om at efter- og videreuddannelse ikke er gennemført korrekt. Listen over medarbejdere til audit meddeles leverandørerne ved uddannelsesårets afslutning hurtigst muligt efter at ledelsesgodkendelsen er modtaget og senest 14. dage efter uddannelsesårets afslutning.

Nedenfor er angivet hvilke beviser, der skal foreligge på den enkeltes uddannelsessag.

###TABEL_1###

 

Dag 1. Kørselspraktik

Leverandøren skal jf. bilag 1C gennemføre kørselspraktik for såvel assistenter, behandlere og paramedicinere.  Efter endt kørepraktik sendes logbog for kørepraktik til respektive driftsafdelinger, der opbevarer logbøgerne som dokumentation for afholdt vedligeholdelse dag 1 (kørepraktik). 

Jf. krav 3.4F i kravspecifikationen skal leverandørerne sikre, at personalet under kørselspraktik ikke indgår i den ordinære drift, hvilket betyder, at leverandøren stiller erstatningsberedskab til rådighed.

 

Leverandørerne planlægger kørselspraktik med udgangspunkt i nedenstående skema (der forventes ikke afholdt kørselspraktik i week-ender, men det er muligt).

X = ét beredskab

 

 

###TABEL_2###

 

1-1-2 AMK-Vagtcentralen vil så vidt muligt disponere kørselspraktik-beredskaber til kørsel A og kørsel B med uddannelsesmæssig relevans. Det er alene den pågældende dispatcher, der afgør turenes relevans. Leverandørens praktikvejleder kan forud for start af kørselspraktik kontakte dispatcheren med henblik på særlige ønsker til relevante ture. Der skal aftales 3-timers interval for afholdelse af pause (30 min.) ved vagtens start. 
Enhederne skal logge på som (Falck) T-AMB F1 og T-AMB F2 og (Hovedstadens Beredskab) T-AMB HB1 og T-AMB HB2. Enhederne skal være logget på som minimum i 7 timer og 24 min.
Kørselspraktikberedskaberne har mulighed for at melde ”ude” (UAD-autoriseret) i maks. 2 timer op til vagtens slutning mhp evaluering ved opkald til dispatcher.  Ved ture, hvor der er et helt særligt behov for evaluering lige efter endt tur, kan der undtagelsesvis anmodes om UAD-autoriseret i op til 15 min. lige efter endt tur. Dispatcher vurderer, om det er muligt under hensyn til driften. Såfremt enheden i løbet af vagten har haft længerevarende ophold i opgavetiden, forventes evaluering påbegyndt, således at der ved vagtens slutning anvendes kortere tid. Kørselspraktikenheder kan undtagelsesvis afbrydes, når de er meldt ”ude” og kun til kørsel A.

Dag 2. Simulationsdag

Leverandøren skal jf. bilag 1C gennemføre Simulationsdag for såvel assistenter, behandlere og paramedicinere. Der skal indgå en pre- og post test som dokumentation for læring. Efter endt simulationsdag sendes kursusbevis for simulationsdag til respektive driftsafdelinger, der opbevarer kursusbeviset som dokumentation for afholdt vedligeholdelse dag 2 (simulationsdag).

Dag 3. PHTLS/ITLS Provider/refresher o.lign (simulationsdag)

Leverandøren skal jf. bilag 1C gennemføre PHTLS/ITLS Provider/refresher eller anden uddannelsesdag, som inden afholdelse godkendes af Akutberedskabet for såvel behandlere og paramedicinere. I bilag 9 fremgår kurser, som er forhåndsgodkendte til dag 3. Efter endt kursusdag sendes kursusbevis for dag 3 til respektive driftsafdelinger, der opbevarer kursusbeviset som dokumentation for afholdt vedligeholdelse dag 3. Leverandøren er selv ansvarlig for at planlægge PHTLS/ITLS, således at kursisten kan overholde fristerne for vedligeholdelse af kurset. 

Dag 4. Hospitalspraktik

Leverandøren skal jf. bilag 1C gennemføre Hospitalspraktik for såvel behandlere og paramedicinere. Efter endt Hospitalspraktik sendes kursusbevis for Hospitalspraktik til respektive driftsafdelinger, der opbevarer kursusbeviset som dokumentation for afholdt vedligeholdelse dag 4 (Hospitalspraktik). De vedhæftede logbøger (bilag 1-4)  tjener til inspiration til dagen. 

 

Dag 5. Sundhedsfaglig temadag

Leverandøren skal jf. bilag 1C gennemføre Sundhedsfaglig temadag for paramedicinere. Denne dag planlægges og afholdes af Akutberedskabet. Efter endt Sundhedsfaglig temadag sendes kursusbeviset elektronisk til de respektive driftsafdelinger, der opbevarer kursusbeviset som dokumentation for afholdt vedligeholdelse dag 5 (Sundhedsfaglig temadag).

 

Efter og videreuddannelse for komplekse medarbejdere

Uddannelsesåret er fastlagt fra 1. februar til 31. januar i efterfølgende år, da det følger tidspunktet for kontraktens start. Der er to sæt regler for antal dage der skal gennemføres, ét for første halvår og ét for sidste halvår. Uddannelsesåret er således delt op i to halvdele:

 

1. Nyansatte

En nyansat medarbejder, der tiltræder i første halvår, f.eks. 1. april, skal gennemføre alle uddannelsesdage for året, for den pågældende medarbejderkompetence. Det vil sige 2, 4 og 5 dage for hhv. assistent, behandler og paramediciner. En nyansat medarbejder, der tiltræder i andet halvår, f.eks 1. oktober, skal gennemføre halvdelen af uddannelsesdage for året. Dvs. 1, 2 og 3 dage for hhv. assistent, behandler og paramediciner.

Kravene er illustreret nedenfor:

2. Ændring til højere kompetenceniveau

Leverandørerne skal genfremsende bilag 2 (skema for stamdata) for alle medarbejdere der ændrer kompetenceniveau, samt dokumentation for uddannelse jf. pkt. 2 ovenfor, inden medarbejderen indgår i driften på det højere kompetenceniveau. I emnefelt for mail anføres ”ændret kompetenceniveau ambulanceberedskab” samt navn og CPR-nummer for det pågældende personale.

En medarbejder, der skifter kompetence i første halvår, f.eks. 1. april, skal gennemføre alle uddannelsesdage for året, for den pågældende nyerhvervede medarbejderkompetence. Det vil sige 2, 4 og 5 dage for hhv. assistent, behandler og paramediciner.  En medarbejder, der skifter kompetence i andet halvår, f.eks. 1. oktober, skal gennemføre halvdelen af uddannelsesdage for året for den pågældende nyerhvervede medarbejderkompetence. Dvs. 1, 2 og 3 dage for hhv. assistent, behandler og paramediciner. Kravene er illustreret nedenfor:

 

3. Genindtrædelse efter længerevarende fravær pga. sygdom, orlov eller andet. 

Afhængigt af fraværsperiodens længde, skal medarbejderen gennemgå et forløb med henblik på genindtrædelse i ambulancetjenesten, som anført i bilag 5. Dokumentation for denne genindtrædelse opbevares hos leverandøren. Efter afsluttet forløb fremsendes mail med anførsel om ”genindtrædelse”, og i mail anføres navn og CPR-nummer for det pågældende personale. 

 

Genindtrædelse efter fravær (egen region). 

Tilbagevenden til ambulanceberedskabet i uddannelsesårets første 6 måneder medfører fuld uddannelse. Tilbagevenden i uddannelsesårets sidste 6 måneder, halv uddannelse. 
Endvidere gælder (jvnf. kravsspecifikationen) at ikke afholdte uddannelsesdage fra foregående år overføres til året, hvor medarbejderen genindtræder.


Genindtrædelse efter fravær (anden region). 
Tilbagevenden til ambulanceberedskabet i uddannelsesårets første 6 måneder medfører fuld uddannelse, og tilbagevenden i uddannelsesårets sidste 6 måneder, halv uddannelse. 
Dag 1 kørselspraktik erstatter dag 1 i genindtrædelse og medarbejderen skal således anvende logbog for kørselspraktik. I øvrigt henvises til logbog for genindtrædelse.

 

4. Timelønnede

Timelønnede skal gennemføre samme efter og videreuddannelsen som fastansat personale i den region de har hovedansættelse i. Dokumentation for denne skal sendes til respektive driftsafdelinger, der opbevarer kursusbeviset som dokumentation og ligge på den pågældendes uddannelsesmappe.

Personale, som har fuldtidsansættelse i et andet regionalt ambulanceberedskab jf. BEK 431 af 18. maj 2016:

Angående efter- og videreuddannelse skal denne gruppe leve op til kravene i BEK 431 af 18. maj 2016 samt i bilag 1C til Region Hovedstadens Kravspecifikation for Ambulanceberedskab. Der skal inden udgangen af januar måned hvert år fremsendes en samlet oversigt over planlagt efter- og vedligeholdelsesuddannelse (for hver region hvor de timelønnede har fuldtidsansættelse) for det pågældende år. På denne baggrund vurderer den ambulanceansvarlige overlæge om den planlagte efter- og videreuddannelse skal suppleres.

Efter afholdelse af uddannelsen fremsendes dokumentation fra personalets fuldtidsarbejdsgiver til Akutberedskabets sundhedsfaglige konsulent, ved udgangen af hhv. januar og juni måned.

Personale, som ikke har fuldtidsansættelse i et andet regionalt ambulanceberedskab jf. BEK 431 af 9. december 2016:
Denne gruppe skal gennemføre al efter- og videreuddannelse som fuldtidsansat personale (jf. BEK 431 af 18. maj 2016 samt i bilag 1C til Region Hovedstadens Kravspecifikation for Ambulanceberedskab). Efter endt efter- og vedligeholdelsesuddannelse sendes kursusbevis/logbøger til respektive driftsafdelinger, der opbevarer kursusbeviset/logbøger som dokumentation for afholdt vedligeholdelse.

 

5. Konstatering af utilstrækkelige kompetencer

Ambulanceleverandører skal, jf. krav 3.4 K i Kravspecifikationen, uden ugrundet ophold skriftligt informere Akutberedskabets delegerende læge med kopi til: ###EMAIL###

såfremt der i forbindelse med vedligeholdelses- og efteruddannelse konstateres utilstrækkelige eller uacceptable sundhedsfaglige- eller andre kompetencer og adfærd hos en medarbejder.

Eksempler herpå er, hvis en medarbejder ved gennemførelse af den årlige kørselspraktik får vurderingen ”ikke tilfredsstillende” eller hvis en medarbejder efter gennemført kursus i simulationstræning ikke vurderes ”bestået” og derved ikke modtager kursusbevis.

 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Den ambulanceansvarlige overlæge fra Akutberedskabet er ansvarlig for indhold og implementering af instruksen.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet. Bek. nr. 971 af 28/06/2016, se bilag 3

Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) nr. 1219 af 11. december 2009.

Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) nr. 115 af 11. december 2009.

Region Hovedstadens Kravspecifikation for Ambulanceberedskab FV 050115 samt bilag.

Tilbage til top


Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens Kravspecifikation for Ambulanceberedskab samt bilag 1C: Bilag1Region Hovedstadens Kravspecifikation (udd. planer).pdfBilag1Cvedligeholdelsesogefteruddannelse.pdf

Bilag 2: Skema for stamdata for hvert enkelt medarbejder: Bilag 2 Skema for stamdata 1.4 - ambulanceberedskab.doc

 

Bilag 3: Logbog for gennemførelse af kørselspraktik: 

Logbog for kørselspraktik 2023-2024 - ambulanceredder 1.0.pdf

Bilag - Ambulanceberedskabets Code of Conduct.pdf

 

Bilag 4B-G: Logbog for gennemførelse af hospitalspraktik: Bilag4B Læringsmål _Pædiatri_paramediciner_behandler 2018.docxBilag4C Læringsmål _Kardiologisk afdeling _paramediciner_behandler 2018.docxBilag4D Læringsmål _Gynækologisk-obstetrisk afdeling _paramediciner_behandler 2018.docxBilag4E Læringsmål _Anæstesi_ambulancebehandler 2018.docxBilag4G Læringsmål _Anæstesi_paramediciner 2018.docx

 

Bilag 5: Logbog for genindtrædelse efter fravær: Bilag 5 Logbog for genindtrædelse efter fravær.docx

Bilag 6: Bek. 971.pdf

Bilag 7: Skabelon_Kursusbevis 2019 ver. 1.1.docxSkabelon_Kursusbevis 2019.docx

Bilag 8: Kursusbevis for Sundhedsfaglig temadag 2018.docx

Bilag 9: Positivliste 2023.pdf

Bilag 10: Bek.1264 Ambulancebekendtgørelse.pdf

 

Tilbage til top